United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var paa Herregaarden Havslundegaard sen Eftermiddag i September. De fire Søstre stod skjult bag Gardinerne oppe i Fruens store Soveværelse paa første Sal og kiggede ud: Han kan det ikke! Han gør det ikke! sagde Anna, der imod Sædvane var Fyr og Flamme. Jo, Du skal se, han gør det! nikkede Charlotte. Jamen han kan da ikke ... for Mors Skyld!
Taaler let Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og særlig Afskæring; kan staa urørte en halv Snes Aar. Egner sig til at dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: A. j. Géante des Blanches , den største hvide, Honorine Jobert , den mest rigtblomstrende hvide og Königin Charlotte , sølvagtig rosa. Baade enkelte og fyldte hvide Blomster i Maj. Nøjsom. Deling.
Hvad er han død af? Det var vist et Hjerteslag ... Naa; ja han var jo ogsaa blevet saa tyk ... Frøken Charlotte, Frøken Frederikke og Minka fra Mosen gik henne paa Plænen og spillede Kroket. Her er igen et Brev til Dig, lille Frederikke ... Frederikke snappede hurtig Brevet og puttede det i Lommen. Charlotte fløjtede: Hu-it! sagde hun. Pas Dig selv, Tøs! blæste Frederikke.
Og endnu leende gentog Charlotte Spørgsmaalet: Hvad var det, Mor fortalte om Onkel Frantz? Han er pludselig død i Aftes Klokken elleve ... Men bevares vel dog! ... Véd den gamle Svend det? Ja, han er redet derover ... Gudskelov, saa er vi da fri for ham i Dag! ... Nu er det din Tur, Frederikke! Og Frederikke stillede sig op til omhyggelig Sigte og fik sin Kugle flot gennem Midterbuen ...
Og undertiden spiste han deraf, undertiden ikke. Der kunde gaa hele Dage hen, hvor han ikke tog Føde til sig. Og da sov han rimeligvis tungt og dyrisk den Rus ud, som han igen var begyndt at søge Hvile i. I det mindste kunde man stundum høre hans Snorken langt ud i Gaarden. Hvad mon der er gaaet Far imod? spurgte Fru Line. Aa, han har vel spillet nogle Penge væk! sagde Frøken Charlotte.
Anna og Charlotte siger, at de kan huske, dengang Fader og Moder var gode Venner, men det kan jeg ikke; og hvis jeg ikke havde Dig at tænke paa, Fætter Isidor, og saa Tyrk, og saa Moder naturligvis og Søstrene ; men mest Dig alligevel, mest Dig ! saa brød jeg mig slet ikke om at leve.
Mor begynder at ligne Madam Nærup! nikkede Charlotte. Mor er dejlig! sagde Frøken Sofie og saa forelsket paa Fru Line Mor ligner en Enkedronning! Med Dobbelthage! supplerede Frederikke og trak sig uden for Skudvidde ... Men sandt var det, at der i de sidste Aar var kommet noget bredt og matroneagtigt over Fru Uldahl. Hendes længe bevarede ungpigeagtige Slankhed var forsvundet.
Fru von Eichbaum havde usædvanlig mange Ord for at rose Ida og hele den Brandtske Familie. -Ja, sagde Generalinden: hun er rigtig sød og taknemmelig. -Kære Charlotte, sagde Fru von Eichbaum, der havde været noget i Generalindens Tone, som Fru von Eichbaum ved sit Tonefald næsten irettesatte: Hun kommer jo fra et udmærket Hjem.
Saa slog Frederikke arrigt i Døren, sparkede til Tyrk: Store Bæst, ligger her og breder sig! ... og skyndte sig forbi Annas Værelse og ind til Charlotte: Det er det dejligste Vejr, Charlotte, og blikstille! ... Charlotte rejste sig hastig over Ende: Hvad er Klokken? Otte ... Saa er det altfor tidligt at staa op ... Kom hellere her og put Dig lidt ned til mig?
Da Døren havde lukket sig efter dem, rejste ogsaa Frøken Charlotte sig og forlod Værelset ... Og nu var altsaa Nils Uldahl ladet ene tilbage med Frøken Anna, der paa ny havde lagt sig bagover mod Stoleryggen og langsomt og uden Ophør vuggede sit Hoved frem og tilbage, og frem og tilbage ...
Dagens Ord