United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Man faar mange mærkelige Ting at vide her i Østasien," svarede Nikola. "Denne lille Omstændighed, som jeg ikke har omtalt, kan forresten belære én om, hvor meget man kunde vide, og hvor lidt vi i Grunden kender til hinandens Liv. Man kunde næsten vente lige saa meget af umælende Dyr." "Jeg er bange for, at jeg ikke forstaar Dem rigtigt," sagde jeg. "Ikke det?" svarede han.
"De vil sørge for," sagde han til Hertugen af Tarentum, "at Brigader Gerard faar Æres-Medaljen, for jeg tror, at hvis han har det tykkeste Hoved, har han ogsaa det modigste Hjerte i min Hær." Hvorledes Brigaderen kom til Mørkets Slot.
Tvillingesøsteren tog hende ved Haanden, og nu løb de opad mod Jorden. Til sidst standsede de foran en ganske snever, rund Aabning, der lignede Mandshullet i en Kajak. „Der maa du krybe igennem, ellers faar du aldrig din Livsaande tilbage!“ sagde Tvillingesøsteren. Bedstemor mærkede, hvorledes hendes Strube strammede sig sammen, saa at hun ikke kunde faa Vejret. Ej eja ej! ... Aah!
Nej ... nej, jeg maa gaa nu, hører du, ellers kan de ikke forstaa, hvor jeg er blevet af .. Vi skal derhen til Kaffe i Aften. Hun saa bønligt op paa mig. Jeg vilde allerhelst med dig! Du faar ham aldrig. Jo, hvad Tante vil, sker altid. Hvad siger din Onkel?
Biiletkontrolløren satte sig til at sove i sit Hul med en gammel Kasket ned over Øjnene, Konen ved Tøjet tog Smørrebrød frem af en Avis. "Nu begynder det" ... William stormede ned ad Gaden, som om en gal Hund var efter ham. "Nu har han igen været nede ved Theatret," sagde Stella. "Lad ham ligesaa gerne gaa der, Høg, vi faar dog ikke Fred før."
Huus havde købt Katinka en lille japanesisk Bakke i Markedsgave. Hun gav ham en Honningkage. -Hva', sagde Bai. Gi'er du Huus Honningkage ... Gi' ham et Hjerte.... -Madam, raabte han op. Et Hjerte her.... -Et Hjerte min Herre med Vers.... -Bai, sagde Katinka.... -Vi faar en Byge, sagde Huus bagved dem. -Satan heller. Bai vendte sig fra Disken.
I faar hver tredive Tusind Kroner efter mig ... det var vel det , I vilde ha' at vide? ... Men I giver ikke Jeres Vindbøjtel af en Far en Øre af dem, naar han nu snart gaar fallit! Hører I? Ja ...! sagde Anna forskrækket.
Tjeneren samlede Kaffekopper sammen paa en Sølvbakke. Grevinde Hatzfeldt sad foran Pillespejlet, da William kom forbi. "Skilles vi som Venner?" spurgte hun og rejste sig halvt. "Vi har aldrig været Uvenner, Fru Grevinde ." "De har dog ikke forsonet Dem med mig endnu ... Naa det faar være, giv mig dog Armen. Jeg er træt af at sidde saa meget." I samme Øjeblik kom Grevindens Tjener frem i Døren.
Jeg har saa uhyre travlt i disse Dage, det ved De jo. Det er i Dag allerede Torsdag og ja, jeg siger det med det samme De maa prædike paa Søndag til Højmesse, jeg faar ikke Tid til at forberede mig.« »Skal #jeg# prædike paa Søndag?« kom det forbavset. »Ja, det maa De«, lød det nervøse Svar. »Jeg faar ikke Tid, desværre.
En Belysning, der er studeret med Kunst for at faa den rette Nuance i Stemningen: Gassens varme Gulhed og den elektriske Kuppels fantastiske Skjær blandes sammen til en underlig, solmættet Eftermiddagstone, i hvilken de slanke, indigoblaa Smaapiller mellem Buerne faar en Intensitet i Farven, som Intet kan beskrive.
Dagens Ord