United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man kunde næsten tro, at Karl pludselig var blevet rød. Men han sagde kun, saa meget blødt: -Tak for idag, Pus. Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hinanden alle tre. Ida var bleg, det saá man nu, hun kom ud i Luften. Men Karl, der gik og fløjtede sagte, sagde glad: -Nu ku' vi se Lejligheden.
"Nej ... Han drikker dem kanske op?" "Nej fy! Han er det pæneste og ædrueligste Menneske paa Jorden. Han ødelægger dem blot. Han kan gaa ind i Butiker og købe Ting, han ikke har Spor af Brug for. Eller han kaster Skillinger i Grams til Drenge paa Gaden.
Den første Dag i Sorø han gik ned ad Gaden, ind gennem Klosterporten, Vinden føg ... Bladdansen om Egerødderne i Forfædrenes stolte Allé ... William næsten vred sig under dette Mindes Ild, Forfædrene, Slægten. Saa var Sagaen sluttet. Nu faldt hans tomme Drømme om ham som Snefog om en sløvt blundende Mand, der føler, han begraves, men han rejser sig ikke, thi Lemmerne vil ikke bære ... Nej nej!
Tilsidst gik han ned i Porten for at vente, ud paa Gaden. Han gik med bart Hoved frem og tilbage foran Huset, stadig hurtigere. Og lige med ét sagde han til sig selv: hvis det nu ikke var sandt. Han gik op igen, han spurgte atter Værtinden ud, fik den samme Besked, spurgte hende, om hun havde set Brevet, om hun ogsaa virkelig havde talt med Postbudet. Saa gik han ned igen.
Herluf sad ganske lamslaaet med Brevet i Haanden: at Erhard var saa syg, alvorlig syg skulde mod syd, og han havde slet ikke vidst det ... Han syntes dog, han havde nyligt set ham og talt med ham paa Gaden ... Men det kunde ogsaa gerne være, det var en hel Maaned siden.
I Stil med hans Bal-omnibus forvandler Ministre og Soussekretærer, Seine- og Politipræfekt, Kammerets og Senatets Formænd, hele Rækken af den store Administrations Funktionærer skiftevis deres Beboelseslejligheder til Fortsættelser af Gaden. Man udsteder ikke Invitationer, men Billetter som til en anden Revue.
Bare tværs over Gaden og ned i en Ølkælder lige med det samme, det gælder det jo om, og saa en Vending ud paa Lærkesjov, jo Tak, #den# kender vi nok. Man har jo vaaren med nogle Gange selv i den Tid, at man sejlede. Naadada #stillschweigen!# som Tyskeren siger.
Støjen nede fra trængte op til dem, og de sad, smilende og saa' paa deres Glas, hvis Vædske blev gylden i Lyset. -Ja, sagde Adolf. Det er det, det gælder om; og de tømte Glassene og brød op. Berg og Adolf var ganske hede og opildnede, da de kom ned paa gaden og skiltes ovre paa Hamtorvet; -Men ligegodt, sagde Adolf. Tænk over det det er en Idé . -Snak, sagde Berg.
Byen var kommen til Ro, og Mikkel vaagede som det dybe Sus, der bliver i Ørene, naar al anden Lyd er forstummet. Natten var fuld af Duft fra de duggede Haver. Det var meget lyst, Maanen var ved at komme, det lysnede i Øst over Haverne. Der kom nogen oppe i Gaden. Mikkel hørte Skridtene nærme sig, han troede først, det var Vægteren. Men snart skelnede han Sporeklirren.
Karl lo, som han var betalt for det: -Men, Gud straffe mig, Ida, tror De, det er passende.... Da de var kommen et lille Stykke hen ad Gaden, bød han Armen frem: -Man byder vel Damen Armen, sagde han. -Ja, sagde Ida og tog den, mens hun trykkede sine Skuldre lidt sammen: nu er det jo Nat. ... Karl gik hjemme i sin Stue og smilede længe, før han kom op i sin store Seng.