United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Naa, gamle Bai, sagde Kiær, og de slog hinanden paa Skuldrene og lo glad. #Alle# ka' jo ikke være Kendere. -Nej heldigvis da ... og Huus jeg tror s'gu ikke.... De blev kaldt ind til Kaffen. De sidste Dage før Jul var der travlt paa Stationen. Der var en Bringen og Henten. Ingen vilde vente paa Postbudet. Frøknerne Abel sendte Smaakort med Lykønskninger og spurgte om Pakker.

Hver Dag ventede han, at Svaret maatte komme. Naar det ringede paa Dørklokken, isnede Lyden igennem ham, og han styrtede febrilsk ud for at se, om det ikke skulde være Brev. Saa kunde det hænde, at det virkelig var Postbudet, der havde ringet, og han kom stormende ind med Brevet, sikker paa, at det maatte være det rette.

Postbudet havde været her to Gange med et Pengebrev og nu vilde han komme igen Klokken syv. "Et Pengebrev?" "Ja han havde Protokollen med." William blev hed. Han tændte ikke Lampen, gav sig til at fare op og ned ad Gulvet. "Hvad er Klokken?" spurgte han. "Halv syv ..." Et Pengebrev et Pengebrev ... maaske fra Etatsraaden maaske ...

Tilsidst gik han ned i Porten for at vente, ud paa Gaden. Han gik med bart Hoved frem og tilbage foran Huset, stadig hurtigere. Og lige med ét sagde han til sig selv: hvis det nu ikke var sandt. Han gik op igen, han spurgte atter Værtinden ud, fik den samme Besked, spurgte hende, om hun havde set Brevet, om hun ogsaa virkelig havde talt med Postbudet. Saa gik han ned igen.

Naar Tanterne var borte, kom en anden Tid. Moderens veninder aflagde Besøg. Det var Døtrene fra Godset, hvor hun var opdraget. De virkede som brogede Fugle, der kom langvejs fra. I otte Dage skinnede deres Parasoller i Havegangene. Vinduerne stod aabne, saa Hus og Have løb ud i ét; og det summede med fremmede Navne; og Postbudet bragte Breve, hvis Udskrift ingen i Køkkenet kunde stave.