United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Manden vandt ind paa hende. Han raabte hendes Navn og lovede, at han herefter altid vilde være god imod hende. Hun naaede Toppen, og før han kunde faa hende fat, tog hun Tilløb og styrtede sig ud over Afgrunden. Hun knustes, og hendes Blod randt ned ad Bjergets Side. „Syltinden“ kender I jo alle. Tindens Sten er røde; man siger, at Panôna's Blod farvede dem.
„Ja!“ svarede Sønnen, som søvndrukken ikke vidste, hvad der blev sagt, og Kvinden løb ud og kastede sig i Havet. Men Sønnen, som nu pludselig begreb det skete, styrtede ud efter Moderen, men fandt hende aldrig siden. Hun havde kastet sig ind under Isfoden ved Fjorden.
Dørene blev revet op, og man fløj gennem Gangene Lange i Spidsen ned for at valse. Krause havde travlt og styrtede fra Loge til Loge. Nede jog Frøknerne fra Arm til Arm, og Marskallernes Dannebrogs-Skærf flagrede i Valsen. Oppe i Logen sang de, hilsende med Glassene; de valsede mellem Stolene og stødte mod Væggene inde fra Bergs Selskab lød et »Victoria« ud gennem Larmen.
Men saa slap han hende lige saa pludselig igen, styrtede ud af Døren til Taarntrappen og forsvandt .... Naa, min gode, sagde den gamle Frue, da Pigebarnet omsider mødte frem med Sjalet hvor bliver du af? Frøkenen rystede og stammede og kunde ikke faa et Ord frem. Har hun set Spøgelser? spurgte Baronessen.
Taarerne styrtede Drengen ud af Øjnene, og han snøftede og stønnede og søgte samtidig rundt paa sig for at finde sin Lommeklud; men den var der ikke. Fru Uldahl rakte uvilkaarlig det Tørklæde frem, som Frederikke havde givet hende: Værsgod, sagde hun, Er det det, De søger?
Kun Menneskene tog slet ikke Regnen højtideligt, men styrtede festklædte fra Hus til Hus. Unge Piger med Silkeanoraker, Spragleskinds Bukser og lange hvide Støvler trippede over Elvene og forsvandt i Husgangene, unge Mænd fulgte efter.
Jeg lænede mig til en Pille; rundt om styrtede forsinkede Folk afsted, Betjentene raabte, Fløite og Pibe skingrede .... Saa snart jeg var bleven nogenlunde Herre over min Bevægelse, spurgte jeg Portieren, om der gik noget Tog til Pirna; men jeg maatte vente til næste Morgen. Med det første Tog var jeg i Pirna, naaede aandeløs op til Sonnenstein og fik lykkeligvis strax Overlægen i Tale.
Ja, de stod lidt stille i Luften, og Sigrid tog ham i Haanden. Saa fløj de vidt og svimlende højt, men Axel syntes i dyb Søvnighed, at de maatte endnu langt videre ud i Himlen, det bares ham for, at der var en Udsigt ved Verdens Ende, som de maatte se. Men da de havde fløjet længe, gav Sigrid efter, hun blev tung og begyndte at klage sig, og da styrtede de begge ned. Axel vaagnede.
Men nu er det for sent, nu er det altsammen for sent. Det lysnede i Mørket under dem. De passerede en Elv, der styrtede sig fraadende ned over Fjældsiden med et rasende, uafbrudt Brøl. Saa gik det atter ind gennem Mørket. Hvis de nu gaar fra dig. Hvad saa. Hvad saa. Men det gør de ikke. Nej, det kan de ikke gøre.
Jeg maatte skjænke Corpus Juris min fulde Beundring: ved at see ham staae uforandret i samme Stilling med Præget af den meest spændte Opmærksomhed i sit Ansigt, kom jeg til at tænke paa hin romerske Skildvagt ved Pompeji, der under Vesuvs Udbrud, medens Taarne og Mure styrtede ned rundt omkring ham, og Himmel og Jord syntes at ville forgaae, dog blev staaende paa sin Post, fordi der var Ingen kommen til Afløsning endnu.