United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Imidlertid at dette saaledes passerede, foredrog Stift-Amtmanden og Biskoppen Kongen dette vidt udraabte Besættelses Værk tillige med deres Formening, at herunder maatte være noget Bedrageri forborgen, helst efterdi Maren Spillemands alt havde bekjendt, og de andre, som havde faaet deres Besættelse af hendes Eksempel, blev saa haardt paaholdt i Thisted af Mag.
Baade Ligene af vore stakkels Kammerater og Russerne var nu bleven begravede, og Slagmarken frembød altsaa ikke det samme Syn, som da jeg passerede den paa Vejen ud. Ogsaa Soldaterne syntes at se bedre ud, Kavalleristerne var igen bleven forsynede med Heste, og alt var i udmærket Orden. Det er vidunderligt, hvad en god Hærfører kan udrette i Løbet af et Par Dage.
Da en velklædt Rytter i samme Øjeblik passerede forbi mig, vendte jeg mig om imod ham for at faa Gaaden løst. "Kan De sige mig, min Herre, hvad Bogstavet T. betyder?" Han saa først paa det og betragtede mig derefter paa den besynderligste Maade. "Unge Mand," svarede han, "det betyder ikke det samme som Bogstavet N."
»Ja ja«, svarede Andrea Margrethe, »saa skal jeg give Trofast en dobbelt Portion Aftensmad i Aften, saa maa det holde ham skadesløs.« Da Niels var gaaet, spurgte Forpagteren, hvad det var for en Historie. »Det var en ganske mærkelig Historie, der passerede her igaar Aftes. Seer De, Nicolai og Andrea Margrethe « »Aa Fa'er, det er aldrig værd at fortælle«, udbrød den Sidste ivrig.
Men den gamle Hval fortsatte sin Kurs lige fremefter, for den vidste ikke, til hvad Side den skulde vende sig. Saaledes laa Flokken en Tid og drev, mens den spredtes mere og mere. Saa kom der Liv i den, og den gik atter fremefter; thi Fiskerne i Baaden havde set Hvalerne, da de passerede forbi, var roet efter dem og drev dem nu fremad med Raab og Stenkast.
Lidt efter passerede Hvalerne en Baad, der laa og fiskede ud for Land; dens mørke Omrids gled tæt forbi Flokken og forsvandt atter i Taagen. Alle Hvalerne saa den Baad, og de blev nu for Alvor urolige. De pustede ængsteligt og dukkede op og ned i alle Retninger, medens de spredte sig mer og mer ud til Siderne.
Jeg skulde finde Williams' Hus, give ham Brevet og komme hurtigst muligt tilbage til Nikola. Endelig naaede jeg det engelske Kvarter, passerede Konsulens Hus og ankom endelig til den Villa, jeg søgte. Et klart Lys skinnede ud gennem et af Vinduerne, og jeg gik henimod dette. Da jeg naaede det, opdagede jeg, at Husets Ejer sad ved et stort Bord og skrev.
»Hvad Kurs havde I, da I passerede Fyrskibet her paa Revet?« spurgte jeg. »Den skal være Vest-#Nord#-Vest, det véd vi da.« »Well,« indrømmede Styrmanden og harkede hidsigt. »Men Kaptajnen, som selv havde Vagten, gav Rorgængeren fejl Kurs. Vest-Syd-Vest, sagde Kaptajnen. Vest-#Syd#-Vest! gentog Rorgængeren forbavset. All-right, sagde Kaptajnen og gik agter ... Og lidt efter saa stod vi her.«
Men nu er det for sent, nu er det altsammen for sent. Det lysnede i Mørket under dem. De passerede en Elv, der styrtede sig fraadende ned over Fjældsiden med et rasende, uafbrudt Brøl. Saa gik det atter ind gennem Mørket. Hvis de nu gaar fra dig. Hvad saa. Hvad saa. Men det gør de ikke. Nej, det kan de ikke gøre.
Nu havde han vel naaet Bygden, nu passerede han det første Hus og smed det ind ad Døren hans gode Navn og Rygte. Han laa og fulgte Manden paa hans Vandring, saa det saa tydeligt for sine Øjne, hvorledes han gik frem midt igennem Bygden, slæbende hans gode Navn og Rygte efter sig i Støvet. Og Folkene kom ud af Husene og snakkede, mens Rygtet spredtes. I Dag vidste hele Bygden det.
Dagens Ord