United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Med den skarpeste Agtpaagivenhed maatte Rorgængeren vare Baaden for de brydende Vandbjerge. Omtrent Klokken tolv om Middagen skød en kolossal Sø sig under Agterenden af den mindste Baad, løftede den himmelhøjt og jog den kæntret ned i Bølgedalen.
Men Uheldet var sket, og Dick maatte for Fremtiden nøjes med det store, faste Kompas, der stod foran Rorgængeren, det vil sige ham selv. Thi han maatte være baade Kaptajn og Styrmand i en Person, kun i de fem, seks Timer om Dagen, hvor han tog sig sin højst fornødne Søvn, maatte han lade gamle Tom og Bat afløse sig ved Roret. Fru Weldon fik mangen en fortrolig Passiar med den unge Kaptajn.
»Hvad Kurs havde I, da I passerede Fyrskibet her paa Revet?« spurgte jeg. »Den skal være Vest-#Nord#-Vest, det véd vi da.« »Well,« indrømmede Styrmanden og harkede hidsigt. »Men Kaptajnen, som selv havde Vagten, gav Rorgængeren fejl Kurs. Vest-Syd-Vest, sagde Kaptajnen. Vest-#Syd#-Vest! gentog Rorgængeren forbavset. All-right, sagde Kaptajnen og gik agter ... Og lidt efter saa stod vi her.«
Han sprang øjeblikkelig paa Dækket og mærkede da straks efter et lignende Stød. »Vi maa være stødt!« raabte han gennem Vejret, mens han foer hen til Rorgængeren, hvem han gav Ordre til at tage Roret op for at Skibet kunde falde af. Han troede, de var rendt paa et Skær paa Svenskekysten og haabede at kunne slippe med Skrækken.
Der var endnu et Kompas om Bord, ophængt i Kaptajnens Kahyt for at denne stadigt derpaa kunde kontrollere, om Rorgængeren passede sine Sager og holdt den rigtige Kurs, ligesom man ved Hjælp af dette Reservekompas altid var i Stand til at opdage, om det andet var i Orden og fungerede rigtigt.