United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og de nybagte Matroser havde ikke meget af nogen af Delene. Dick maatte derfor lade Tom tage Roret medens han selv gik tilvejrs, og for hans øvede Haand stod Arbejdet da heller ikke længe paa. Snart stod Dick selv atter ved Roret, og "Pilgrim" skar for fulde Sejl rask gennem Bølgerne.

Administration og Umyndighedsgørelse vilde jo for hende være det samme som for anden Gang at blive jaget fra Roret! Og hun malede op for Helmuth, hvorledes Broderen naturligvis gik derovre i Hovedstaden og fortalte, at han, Baronen, var bleven fjollet ved Konens Død, og at han, Løjtnanten, snart havde Udsigt til at drage ind paa Næsset som Arvtager og Ejer af hele Herligheden.

Til alt Held forstod den ungdommelige Kaptajn sig paa at benytte Loggemaskinen, og ved dens og Kompassets Hjælp kunde han beregne Skibets Retning og anføre den tilbagelagte Vej paa Kortet. At passe Loggen maatte han dog overlade til en af de sorte for selv stadig at kunne staa ved Roret.

Hvor gaar Rejsen? ... Alle har I Bud fremmede Steder hen, raskt skærer I nærmeste Vej mod Maalet, I er som hensynsløse Tanker, der #vil#. Men Verden bliver saa lille for Jer, alle Have kan I overfare, Grænserne drages saa snævert og Fantasien kreser altfor hastigt Cirklen rundt ... Saa var det bedre at sidde agter i Fuldriggeren og høre Vandet klunke om Roret og vide Verden stor og Vejen lang og have alle sine Fantasier flyvende i brede Maagesving under de sære Kyster, man i Vindstillevejret øjnede længe og nøje men maaske aldrig skulde betræde.

Fangerne vaagnede og tog paa Fangst; men da ogsaaden stærke Mandvar tagen ud, satteStøvlemandensin Konebaad i Vandet og bad sin Moder sætte sig ved en Aare. Selv ordnede han Roret; men da han satte endnu en Aare ud, spurgte Moderen: „Hvorfor gør du det? Du har jo kun mig til at ro.“ Sønnen svarede ikke og gik i Land.

Han sprang øjeblikkelig paa Dækket og mærkede da straks efter et lignende Stød. »Vi maa være stødtraabte han gennem Vejret, mens han foer hen til Rorgængeren, hvem han gav Ordre til at tage Roret op for at Skibet kunde falde af. Han troede, de var rendt paa et Skær paa Svenskekysten og haabede at kunne slippe med Skrækken.

»Nu er det ude med ostænkte Styrmanden, som tog Roret og surrede sig. Men da der snart efter blev lidt mindre Sus i Vejret, bestemte han sig til endnu en sidste Gang at forsøge at naa Land. Regnen stilnede af, og et Fyr kunde ses paa Land; det maatte man stævne efter.

Baade Mesan- og Stormastens Sejl blev sat uden at Dick behøvede at gaa fra Roret, kun Topsejlene kunde de flinke Sorte ikke klare. Man maa nemlig for at stille disse entre op ad Vanterne, og fra Pertlinerne arbejde med den ene Haand og holde sig fast med den anden. Det er, naar Skibet ruller lidt og Sejlene slaar, et langt fra ufarligt Foretagende, som kræver baade Smidighed og Erfaring.

Han selv, den forliste Skipper, staar ved Roret og bøjer sit Dødningeansigt over Kompasset, Kursen er stik Syd; paa hver Side af sig har han en nøgen, rød Skovdværg, der vædsker giftigt overalt af Ælde. Og Sejlene bovner som Spindel fra Ræerne, Stjærnerne gennemskinner de fulde Sejl.

Sejlet blev bjærget og Roret taget ind. Og alle tre tog nu fat og fik Aarerne ud for at ro det sidste Stykke langs Kysten op til Bygden. Aarerne faldt tungt i Vandet med Pladsk, der gav forunderlig Genlyd inde fra Fjældet.