United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lidt før Grundstødningen, da Kaptajnen befandt sig i Kahytten, kom Første Styrmand, som havde Vagten, derind med den Besked, at han troede at have set Lys til Læ men ikke forstod, hvilket Fyr det kunde være, og Kaptajnen gik straks hen for at undersøge Kortet. Man var ikke rigtig klar over Stedforholdene efter den megen Krydsning i tykt Vejr.
Kejseren stod henne i det ene Hjørne af Værelset med Ryggen mod Vinduet og stirrede paa et stort Kort, der hang paa Væggen. Berthier stod ved Siden af ham og forsøgte at se kløgtig ud. Netop da vi traadte ind, snappede Napoleon Kaarden fra ham og pegede paa Kortet med den.
»Vi er vistnok nærmere Svenskekysten end Skagen,« mente Kaptajnen, »og bliver det saadan ved at storme, er det bedst vi søger smult Vand i Kattegat ... Lyset maa have været fra en Damper.« Styrmanden gik paa Dækket og Kaptajnen stod endnu et Par Minutter og saa paa Kortet efter Fyrene, da han pludselig mærkede ligesom et Stød, som han ikke mente kunde komme fra en Sø.
Da han rakte os vore Breve, klirrede jeg med Sporene, skød Brystet frem og smilede og nikkede for at lade ham forstaa, at jeg havde fattet hans geniale Plan. Han smilede ogsaa og lagde et Øjeblik sin Haand paa min Skulder. Jeg vilde gerne have betalt det halve af min Lønning, hvis min Moder kunde have set mig i det Øjeblik. "Jeg skal vise Dem Deres Rute," sagde han og vendte sig atter mod Kortet.
"Ida" stod der kun med saadan smaabitte danske Bogstaver og saa var der et lille Billede af "Ludvigsbakke" i Hjørnet. Karl von Eichbaum blev ved at sidde med Kortet i sin Haand. Den Slags Folk finder altid en Udvej ... Det véd vi fra d'Angleterre.... Hr. Jensen havde i en smækrere Periode fungeret som à-la-carte-Sals Kelner i Hotel d'Angleterre. -Ja, til den revner, Jensen, sagde Sørensen. Hr.
Emmanuelo de las Foresas turde sige, han havde forstaaet en Del i sine unge Dage. Og han havde endnu rigtig rare Fingre, rigtig gesvindte Fingre. Det var Kunsten med Knappenaalen, Tæppet og den fine Silketraad, som svippede Kortet væk lige for Næsen af Bankøren. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde gjort Kunsten i Baden, i Baden, mange Gange. Han vilde prøve, om han kunde endnu. -Ja, prøv Fa'er.
Paa Kortet viste Afrikas Fastland sig som en mørk Vold, opkastet imellem de to Oceaner, der strakte sig fra Kap Horn til Kolumbia. Fru Weldon fik uvant som hun var til at regne med et Korts formindskede Maalestok den falske Forestilling, at det dog næppe vilde være saa svært eller langvarigt for dem at føre Skibet med dets Passagerer til dets Hjemsted.
"Bruce," sagde han og glemte næsten sin sædvanlige Forsigtighed, saa glad var han, "jeg har opdaget alt, hvad jeg vilde. Jeg har faaet Kortet, og han har sagt mig Løsenet. Jeg véd, hvor Klostret er, og i Morgen tidlig ved Daggry drager vi ud for at søge det." Paa Vej til Thibet. Det var neppe blevet Daggry næste Morgen, før Nikola vækkede mig op af min faste Søvn.
"En Ø, det var kun en Ø!" "En Ø? Hvad mener De, er det ikke Amerika?" spurgte Fru Weldon bestyrtet. "Nej, Fru Weldon, det er kun en Ø; hvilken Ø det er, maa Kortet kunne sige os. Det maa være Paaskeøen! Der er ikke andre Smaaøer i dette Farvand." "Men hvorlangt ligger den da fra Amerika, hvorlangt har vi endnu tilbage?"
"Men hvor tror De vi kommer til at lande?" spurgte Fru Weldon for at afværge yderligere Taksigelser. "Det skal jeg vise Dem her paa Kortet," svarede Dick og pegede paa Kysten af Sydamerika fra Peru til Chile. "Her har vi den Ø, som vi lige passerede, vest for os, og da Vinden stadig holder samme Retning, maa man antage, at vi vil faa Landet i Sigte imod Øst.