United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nede ved Strandbredden vendte han Ryggen til Havet og smed sig ned, saa lang han var. Da „den stærke Mand“ saa det, standsede han og satte Odden paa sin Harpun; og saa kastede han med al sin Kraft Harpunen lige ind imellem „Støvlemandens“ Skulderblade. Harpunen ramte, men faldt tilbage igen, sønderbrudt i mange Dele.
Saa en Dag de havde været oppe at skændes, for han pludselig ind paa hende i vildt Raseri og smed hende ud. Hun gik grædende op mod Fjældet lige ved vor Boplads, da Christian griber sin Bøsse og styrter ud efter hende. Da hun saa ham, standsede hun og vendte sig imod ham. „Hvad vil du?“ spurgte hun.
Foruden at de jævnede hans Slot og Befæstning med Jorden og plyndrede hans Domkirke, røvede de alle hans Ejendomme, smed ham i Fængsel som en Tyveknægt og pinte ham der. De ventede, at hans Fjende, Sten Sture, skulde blive siddende som Konge. Nordboen var altid værst mod sig selv. Nu blev Christiern Konge, voldeligt, mod alle Svenskeres Vaaben og Vilje, og nu var der til dem.
Da faldt Mikkel ned paa alle fire og borede Hovedet ind i sin Arm han krøb hurtigt et Stykke, vendte sig saa ved en kluntet Manøvre og kravlede hurtigt hjemad. Først længe efter at det var bleven stille, rejste han sig og gik. Jeg vil ikke have, du gaar ude om Nætterne, sagde Thøger Smed Dagen efter til sin Søn, mens de sad og spiste.
Og Rideknægten sprang til som for at gribe det rasende Dyr.... Men Fru Mona slog afværgende ud med Haanden og lod atter Piskeslagene suse ned over Castors Hals: Hæ i, hopla! Hæ i hopla! Hæi hopla! Hæ i i i ...! raabte hun og kastede sig i Ekstase bag over mod Hestens Kryds ... Hatten faldt af hende, hendes Haar løstes op, Pisken smed hun fra sig: Hæ i, hopla, Castor! Hæ i! Hæ i!
Men Smeden kneb underfundigt et Øje sammen: Og Godsejeren vil heller ikke mere ha' med Fruentimmer at gøre? spurgte han. Nej, nej! sagde Nils forfærdet Aldrig! Men hvor vil Godsejeren saa blive af med 'et, da? Det maa Gud om! Og drikke , vil Godsejeren heller ikke mere? Nej! Jamen hvad er der saa tilbage, spør jeg? Fors a gelsen, Smed! Den store Glæde ved Fors a gelsen!
Fik han saa Skriverens Hoved sat i Lave igjen, Niels? Niels . Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han løb fra mig. Baronen . Løb han fra dig? Niels . Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld Fiirspring ned igjennem Haven, og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham rende Rusen af sig. Kammerjunkeren nu, hvad jeg meente? Baronen Ei, hvad Pokker skulde der passere?
Det var i Aarhundredets Begyndelse, da vi laa i Krig med Engelskmændene og Frygten for de armerede Orlogsskibe jog mangen et vellastet Fartøj ind paa Kysten ved Skagen. Det var Strandinger, der smed noget af sig til baade Øvrighed og Fiskere. #Kancelliraaden# var Byfoged paa Skagen den Gang, og han forstod sit Kram.
Stens Kusk, der fik en Kaffepunsch rakt ud af Vindvet, havde bragt Nyheden til Kros, og Kortspillerne, som pustede af Hede og Punsch, gav deres Besyv i Laget: Saa blev'et vel endelig til no'et med Auktionen efter Forstraadens da. Naa stort var det nu ikke med Besaetningen. -Men de Skimlede, de kunde dog taenkelig blive tjenlige til Traekkebrug, mente Knud Smed. Hos Degnens brod de op.
Han følte, at han ikke var i Stand til at røre en Fod eller rejse sig, hans Hjærne blev uklar, det var, som skulde han svimle ud over Afgrunden. Han smed sig over Stenen, hans Hænder knugede om den. Nej, han vilde ikke give sig. Med lukkede Øjne laa han og stønnede over Stenen. At han ogsaa altid blev grebet af dette Vanvid, der lammede og knugede ham, til han gav efter.
Dagens Ord