United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Orphikerne var en religiøs Sekt, inden for hvilken der fandtes flere Retninger. En orphisk Retning lovede de indviede en evig Rus, liggende til Bords i Hades med Kranse om Hovedet, mens deres Slægt levede efter dem paa Jorden. De uindviede derimod skulde kastes i Pølen. Rusen er det naturlige Middel til guddommelig Inspiration, til Sjælens Løftelse.
Og atter dulmede det lunt, og det gamle Velbehag lagde sig om hende. Men som oftest gav Ellen sig ikke hen til Rusen. Hun blev oppe. Hun nød den pludselige Kraft og Klarheden i sine Tanker. Hun saa roligt paa alt. Den stærke Følsomhed forsvandt af hendes Væsen. Hendes Følelse for Carl var en Ulykke, men Ulykken maatte bæres. Der var mange ulykkelige; men de tog Byrden op og gik videre.
Man kunde næsten fristes til at troe, at Hanen havde været til Julesvir i de sidste Nætter og nu var i Færd med at sove Rusen ud. Medens jeg laa og speculerede over, hvor vidt der kunde være nogen Sandsynlighed herfor, eller hvad anden Grund der vel kunde findes til denne mærkværdige Taushed, faldt jeg paa Ny i Søvn.
See, ved den Leilighed tænker jeg nok, man kunde faae ham overstadig, for baade Ridefogden og Degnen har et godt Øie til ham, og naar man gav dem et lille Vink ... Claus . Ja, hvad hjælper de Anstalter til? Saa gaar han over i sit Kammer og sover Rusen ud. Jørgen . Hvis han faaer Lov, Hr. Kammerjunker!
Nils sad og pralede af alle de Fruentimmer, han havde haft, og af alle de Penge, de havde kostet ham. Saa var han faldet i med at jamre op om Stamgodset og om Elfenbensstaven. Og naar han naaede det Punkt af Rusen, græd han og svor, at var Staven forblevet i Familiens Eje i lige Linie, saa havde han, Nils, endnu siddet rig og anset paa Fædrenegaarden.
I Haven ... ja, i Haven var det ... nu mindes jeg det! Baronen . Følg med ham, Niels Bruus, og lad ham holde Hovedet under Vandspringet, til Rusen er gaaet over. Kammerjunker! Der kan endnu komme en Slæde i Veien. Baronen . Det var dog en allerhelvedes Sludder, han opvartede med, den syndige Skriverkarl.
Hun har ikke faaet det, men baade hun og hele Rusen af Amerikanermillionærer har faaet nok alligevel til at fylde Paris med deres Glands. Rastaqouairen gjør umaadelige Anstrengelser for at kunne holde Skridt med dem i Boulogneskoven og ved Premiérerne, og halvvejs lykkes det ham endnu; han har, som sagt, noget medfødt Distingveret, der mangler dem, og som Hjælper ham.
Paradiser hører nu engang til den Slags Sager, som ikke længer existerer paa Jorden. Naar den Dag kommer, da han hører op med at see Paris i Skjær af et flygtigt Feriebesøgs Champagneskumsperler, saa kommer ogsaa Tømmermændsindtjykket. Og jo større Rusen har været, desto stærkere bliver det.
Fik han saa Skriverens Hoved sat i Lave igjen, Niels? Niels . Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han løb fra mig. Baronen . Løb han fra dig? Niels . Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld Fiirspring ned igjennem Haven, og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham rende Rusen af sig. Kammerjunkeren nu, hvad jeg meente? Baronen Ei, hvad Pokker skulde der passere?
Men i næste Sekund rejste hun sig og rystede Krøllerne, medens Blodet steg hende til Hovedet, og hun uvilkaarlig knyttede sine Hænder: Svinepels! Og hurtig skyndte hun sig op paa Helmuths Værelse, hvor han endnu laa og sov Rusen ud. Hun greb ham i Skuldrene og rystede ham vaagen. Og i haarde og buldrende Ord læste hun ham Teksten, saa at det klang gennem Slottet.
Dagens Ord