United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Enkebaronessen, der maatte blive ene tilbage paa Næsset og forberede Modtagelsen af de nygifte, svor, at hun skulde huske sin Svigerdatter denne Tort, selv om hun, den gamle, saa blev hundrede Aar! Herskabet, Lærerinden og Karen sad ved Frokostbordet inde i Spisesalen, hvor Niels gik og vartede op ....

Og han gav sig i sin høje Nød atter til at stryge, klappe, knuge og forsikre ... Hvornæst de gik i Seng. Og Morgenen derpaa, da han tog Afsked, svor han at ville tale alvorligt med sin Moder. Men naturligvis mødte han den stejleste Modstand.

Thi vi ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: " svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse. Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag således: "Og Gud hvilede den syvende Dag fra alle sine Gerninger."

Og Engelen, som jeg stå Havet og Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

Moderen spillede til paa Klaveret. Inde i Faderens Stue blev de hidsigere og hidsigere, Toddyglassene blev fyldt og gamle Fangel svor. Morgenen kunde bryde frem, og Pastorerne spillede endnu. -Nu tager vi det sidste Spil paa Græsplænen, sagde gamle Fangel. -Ja, gør det, gør det, sagde Moderen. Pastorerne kom op fra Stolene lidt usikre var de paa Benene og de drog ind gennem Dagligstuen.

Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige." Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved." Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved et Fad."

Derfor harmedes jeg denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje, jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke ind til min Hvile" ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, at han falder fra den levende Gud.

De vilde ikke udlevere dem uden Betaling, og de skreg paa Bagtrappen, med deres Kontrabøger i Hænderne, saa man hørte dem op gennem hele Gaarden. Idag var man særlig højrøstet. En høj og skrattende Kvindestemme skældte og svor op, saa det lod helt ud i Porten. Det var en Vadskerkone fra Roskilde, der skulde have Betaling for noget Dækketøj.

Herudover kom de nærværende gejstlige udi større Tvivl om denne Besættelses Rigtighed, hvilket da han fornam, begyndte hans forrige Lader, dog altid paa én Maade og ej anderledes, end et andet Menneske vel kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig svor og forbandede sig paa, at han sandelig var besat.

Flyge, saa maatte han henvende sig til ham trods det, at Bekendtskabet kun var saa løst. Pengene skulde her svor han dyre Eder blive betalt tilbage med den mest nøjeregnende Punktlighed. Og saa skulde han for Resten hilse fra sin Kone ... Han fik Pengene. Om Aftenen fik Flyge at vide, at Ægteparret Birger var kørt til Byen i lejet Landauer.