United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han rev Vinduet op: Er det Dig , Onkel Nils? Ja ... sagde Statuen hæst og rusten Hvad er Klokken, Børn, i denne forbandede Nat? Mona fik et nyt Latteranfald: Du maa gaa ud og faa ham ind, Palle! Ja ... ja ...! Hofjægermesteren skyndte sig i Klæderne. Men han maatte gennem Gaarden for at komme om i Haven; saa det tog Tid.
Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af. Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet." Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!
Herudover kom de nærværende gejstlige udi større Tvivl om denne Besættelses Rigtighed, hvilket da han fornam, begyndte hans forrige Lader, dog altid paa én Maade og ej anderledes, end et andet Menneske vel kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig svor og forbandede sig paa, at han sandelig var besat.
Han vilde have, at man straks paa Stedet skulde bryde op og drage videre. Ikke en Time til vilde han spilde paa dette forbandede Sted, hvor der ikke var et eneste hæderligt Insekt, der var værd at indlemme i en Mønstersamling.
»Staar der noget i Traktaten om mig?« spurgte Gæsten i en truende Tone. »Ja, blot jeg vidste det. Jeg kan jo ikke læse det forbandede Sprog.« »Hvor er den da?« »Næ, lille Gustav, saadan gaar den nu ikke ...« »Hvor er den, siger jeg?« »Du er saa rask paa det, Gustav. Og der er ... ja, noget sært i Din Stemme, jeg ikke rigtig kender. Hvor meget giver Du for den?« »Spøg til Side nu!
Tavse gik vi hjemad. I Nærheden af Posthuset vrimlede der af de gule Vogne, der søgte hjem som Bier til deres Kuber, og hvert Øieblik skingrede et Hornsignal. Jeg forbandede i mit stille Sind alt Postvæsen og Brevskriveri. Moderen lukkede os op med et temmelig altereret Væsen.
Men nej, det var Hr. von Eichbaum fra Kontoret, der sagde: -Maa jeg gaa igennem, Frøken? -Værs'go'. Hun tændte Lys, hun var blevet ganske stakaandet af Forskrækkelsen. Hr. von Eichbaum blev staaende, mens hun tændte: -Det er s'gu sært, sagde han med sin lidt snøvlende Stemme: saa meget jeg er kommen til at tænke paa Ludvigsbakke, siden jeg er kommen ud paa dette forbandede Kontor.
Der rasede og stormede i Dicks Indre et ubetvingeligt Raseri imod den Mand, der havde benyttet sig af deres hjælpeløse Stilling og ført dem længere og længere ind i dette forbandede Land. Ude af Stand til at beherske sig længere greb Dick en Kniv og styrtede hen til Harris Leje. Manden var forsvundet og hans Hest ogsaa. Dick sank sammen. Forræderiet stod saa fortvivlende klart for ham.
Da hun atter var bleven levende, fik hun meget Hastværk, nu da hendes Barn var dødt, og hun sagde til sin Mand: „Lad os rejse hjem!“ „Ja,“ sagde Manden og samlede sine Hunde, og Folk kom ned til deres Slæder, da de rejste. Men før Manden rejste, halede han sin højre Fløjhund ind, spændte den fra og sagde til den: „Anden Hævner faar jeg vel ikke; gaa du op og dræb det forbandede Ægtepar!“
-Det var Skovrideren det var ham , som havde taget hendes Barn. Hun lob ind over Gaarden. op ad Trappen, Doren slog hun op. Han havde taget hendes Barn. Hun faldt ned i en Stol og hun sad i de ode Stuer. Hun mimrede Ord, hun ikke vidste selv; saa forbandede hun dem ; saa jamrede hun over hende ; saa bad hun "Fruen" om Tilgivelse loftende de rystende Haender.
Dagens Ord