Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. maj 2025
Hvis Du ikke inden 6 Sekunder siger, hvor den er, faar Du 6 Pistolkugler i Hovedet. Det er Alvor!« Den anden truede atter med Revolveren. »Naa, hvad, vi er vel ikke i Caracas ...« Gæsten tog atter Revolveren bort og begyndte at pille omkring ved de forskellige Sager i Værelset. »Lad være at rode i mine Sager! Rører Du nogetsomhelst, raaber jeg om Hjælp; saa er Du færdig«.
Hva'? Hun ligner en Havfrue! .... De sku' sg gifte Dem, Scheele! Og Hr. Scheele smilede blegt og kyssede ærbødigt sin Kusines Haand .... Oppe i Spisesalen blev Gæsten præsenteret for Karen og Kaninen. Karen blev øjeblikkelig betaget af den mest flammende Kærlighed til sin «Onkel». Hun havde aldrig set «noget saa spiseligt», erklærede hun bagefter nede i Skolestuen til Frøken Jansen.
Studenten var Mikkel Thøgersen. Ingen skulde se det paa ham nu. Han var ogsaa overflødig. En fremmed, der stod og sludrede for sin Kronærings Skyld, oplyste ham, sig selv uafvidende, om, at han i tyve Aar havde haft en Datter uden at ane det. Da Værten havde leveret passende Snak til Øllet, lod han Gæsten sidde ene ved Bordet. Jo Mikkel sad for sig selv, alienus , det var hans Omkvæd. Alienus .
Og saa holdt han lidt efter lidt op at konversere og lod Vilde og Gæsten «pludre deres Tøjeri sammen». Og, sandt at sige, befandt han sig ret vel derved; thi dels var han jo ikke en Mand af mange Ord, og dels holdt han unægtelig mest af at fordøje sin Spise med Andagt. Han trak sig derfor allerede den tredje Dag straks efter Frokosten ind i Kontoret for at slibe sin Lur.
»Staar der noget i Traktaten om mig?« spurgte Gæsten i en truende Tone. »Ja, blot jeg vidste det. Jeg kan jo ikke læse det forbandede Sprog.« »Hvor er den da?« »Næ, lille Gustav, saadan gaar den nu ikke ...« »Hvor er den, siger jeg?« »Du er saa rask paa det, Gustav. Og der er ... ja, noget sært i Din Stemme, jeg ikke rigtig kender. Hvor meget giver Du for den?« »Spøg til Side nu!
Hun talte om Byggegælden; vi har jo maattet bære den, sagde hun, mens hun blev ved at byde, med samme kolde og tørre Stemme og Øjnene ufravigelig fæstede paa Fru Reck, som havde hun Lyst til at kvæle Gæsten i al sin Mad. -Ja, sagde Fru Reck, her er jo gjort saa meget ... véd vi.... Fru Brandt svarede: -Her var Stengulve, da vi kom. Fru Reck tænkte, der kunde gerne være Stengulve endnu.
Scheeles Ejendom laa en Fjerdingvej oppe i Landet paa den anden Side Fjorden. Tre Dage efter at have afsendt sin Takskrivelse lod han sig selv og sit Køretøj færge over Vandet. Og en halv Time senere holdt han foran Næssets Portal. Helmuth og Alvilda kom ilende ned ad Taarntrappen til Vestibulen for at tage imod Gæsten. Velkommen, Scheele! sagde Baronen og trykkede varmt Grevens Haand.
Dagens Ord
Andre Ser