United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Efter Gudstjenesten fulgte en kort Samtale mellem de to Gejstlige: »Er De i Stand til at bedømme en Prædiken retfærdigt, Hr. Carr?« »Ja a, jeg ved skam ikke.« »Mellem os hvad mener De om min Prædiken?« »Jo o. De har jo et aldeles glimrende Foredrag ...« »Ja Foredrag men Indhold? Indhold, kære, er det vigtigste! Det er altid et af mine Principper

Af Mandfolk var der kun faa ombord: et Par Turister, en halv Snes Gejstlige i deres sorte Talarer, nogle Krøblinge, en del Folk, som falbød Appelsiner, Brystsukker og Brød, og foruden dem knap nok en tyve, tredive Personer. Kvinderne derimod taltes i hundredevis, ligefra Matronen, hvis rystende Hænder knap kunde holde Rosenkrandsen, til ganske smaa Pigebørn.

Derpaa aflagde de et nyt Besøg i Kirken, og efterat de en halv Times Tid havde lyttet til en af de Prædikener, som de tilstedeværende Gejstlige uafbrudt skiftedes til at holde, gik de igjen bort Arm i Arm for atter at søge Adspredelse.

Kardinal Gondy, Biskop udi Paris, tvilede noget paa denne Sag, kaldte derfore tilsammen udi samme Kloster en Hoben gejstlige, og derpaa efter samme gejstliges Raad forordnede fem berømte Doktore udi Lægekonsten til at efterse, hvorledes hermed var beskaffet.

De var kommen som det kunde falde sig, men nu gik de samlet efter Rang, de store Gejstlige først, dernæst Adelsmændene som de var fornemme til, og tilslut Stokholms myndige Borgmestre, Raad og Rigmænd. Ingen var længere til Hest, de gik taalmodigt lige nær ved Jorden allesammen, som slotne Faar. Profossen havde ventet fra Morgenstunden af, han længtes.

Da de havde været ved alle Husene et Par Gange og skulde til at begynde forfra igen, blev det dog de gode Folk for meget, og der gik straks Bud til Præsten, at han skulde komme og mane dem væk. Og da han kom i sit gejstlige Skrud med Salmebog og Bibel under Armen, gik de ud over Markerne. Bare gik og gik. Hele Byen stod tilbage paa Møllebakken og fulgte dem med Øjnene.

Undertiden kunde de begge to blive ganske hede, og det var næppe nok, at de vilde lade hinanden komme til Orde. Ja, de kunde være saa optagne af det gejstlige Emne, at deres Sans for Spillet føleligt svækkedes under en stor Del af den første Rubber. Naar denne Rubber var forbi, spiste man til Aften.

Ikke desmindre raabte de gejstlige i deres Prædikener, hvorledes man herved gjorde Indgreb udi Kirkens Myndighed og dæmpede den overnaturlige Røst, som Gud her vilde bruge til at overbevise Kætterne deres Vildfarelse. Her maatte og Parlamentet bruge dets Myndighed til at forbyde dennem at tale noget herom.

Med dette Vidnesbyrd rejste Mag. Oluf derpaa til København, klagede sig, hvorledes han uskyldig var angiven, gik der omkring til en og anden fornemme Folk og foregav, hvorledes der var udi Thisted fjorten Mennesker af Djævelen legemlig besatte, og at han havde set hos dennem alle de Tegn, hvoraf de Gejstlige slutter, at man skal kende Djævelens legemlig Nærværelse undtagen det eneste, at de ikke kunde tale andre Sprog end deres Moders Maal.

Herudover kom de nærværende gejstlige udi større Tvivl om denne Besættelses Rigtighed, hvilket da han fornam, begyndte hans forrige Lader, dog altid paa én Maade og ej anderledes, end et andet Menneske vel kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig svor og forbandede sig paa, at han sandelig var besat.