United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvis Tanken havde været #mulig,# vilde hun have sagt, Frøken von Salzen svedte. -Mennesker som jeg, der sidder hen ... unyttige og maatte være glade til, om de kunde faa Lov.... Frøken von Salzen tav stakaandet, og der blev en Pavse. Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad hun skulde sige. Men pludselig greb Frøken von Salzen begge hendes Hænder. Men nu kunde de jo blive til Nytte.

Da han vendte sig, greb hun for sig: Saa vidste han intet. Hun satte sig, Angsten havde gjort hende svimmel: Ja, sagde hun, jeg har sovet længe. Hun var endnu stakaandet: Og De har været ude at ride, sagde hun, saa tidligt. -Ja jeg vaagnede og havde alle Valsene i mit Hoved ... Saa syntes jeg, det kunde være ganske rart ... Der var deiligt paa Langelinie.

Ellen lo stakaandet: Og hun tog det ganske roligt, sagde hun. Hun taug, alt stemmede op i hendes Bryst; svimmel følte hun Fristelsen til at falde ned mod hans Skuldre. Og han sagde endelig: Hun lignede Dem. Han sank i Knæ: Men De er smukkere. Ellens Hjærteslag standsede. I et eneste Nu af Jubel slog hun Øinene op og sugede hans Billed til sig i beruset Elskov. Hendes Blik gav Flammer.

I stakaandet Forventning blev jeg staaende ved Vinduet, og da jeg saae ham forsvinde ved Husets Hjørne, lyttede jeg efter hans Skridt paa Trappen, og lyttede endnu forgjæves, da hans Skikkelse viste sig paa Marsch nedad den steile Skraaning. En uhyre Skuffelse bemægtigede sig mig, og jeg kastede mig ærgerlig paa Sengen.

Ogsaa de Mennesker, der søgte Biblioteket, skaffede ham Nydelser. Der var nogle, der sneg sig ind som Tiggere. De blev staaende ved Døren, ydmygt blussende af Generthed, inden de vovede sig frem med en stakaandet Anmodning. Og de satte sig paa Kanten af Stolen, mens de ventede.

Og stakaandet sagde Priorinden igen: De tilbød mig Penge.... Frøken von Salzen blev ved at ligge med lukkede Øjne Jeg har dem ikke, sagde hun. -Har ikke? Priorinden greb om hendes Arm. Og hjælpeløst, saa stille, saa der knap var en Lyd. mens to smaa Gammelkone-Taarer trillede frem under de lukkede Øjenlaag, hviskede Frøken von Salzen: -Han har jo faaet dem ... Det var #det,# jeg rejste om....

Ved Kaffen havde Erkehertuginde Elisabeth staaet et Øjeblik i en Vinduesfordybning. Maria Carolina gik hen til hende. Erkehertuginde Elisabeth smilede, og de stod lidt ved Siden af hinanden og pillede ved den samme store Plante. Saa tog Maria Carolina Erkehertuginden i Haanden: -Tror De nu det kom paa tysk stakaandet og bevæget at De bliver lykkelig? sagde hun.

Ha! det ta'r han sig vist let! lo Frederikke. I det samme lød det stakaandet fra Charlotte: Der er Vognen! Og Pigebørnene for igen til Vinduerne ... Men det var kun en Arbejdsvogn, der rumlede over den brolagte Vej mellem Ladegaarden og Borggaarden. Er der nogen, der ved, hvor Mor er henne? spurgte Sofie saa. Hun har vel lukket sig inde i Kapellet. At hun kan holde det Liv ud!

Ellen reiste sig for at paa den nye Tur, der var ikke Damer nok, og Bernstorf skreg: -En Dame, Grevinde Urne, en Dame ... Ellers gaar Turen i Stykker ... Bernstorf førte hende ud. Kæderne føg sammen, jog frem og bort. Ellen fik stakaandet atter Bernstorf. -De jager Livet af os hører De, Bernstorf, jeg kan ikke mere ... De maa holde op. Ellen dansede meget rank næsten, som stred hun imod.

Der hang et Spejl paa Trappegangen paa første Sal han saá sig i det og rettede sig, han saá mat ud af Øjnene, og han lo for at faa mere Glans i dem. Nedenfor den sidste Afsats standsede han han pressede Hænderne ind mod Brystet, han var pludselig blevet saa stakaandet ... Saa naaede han i tre Spring op og ringede. En Dame lukkede op.