United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun var aldrig smukkere, end naar hun sad tilhest om Morgenen paa sin sorte Hingst, og det var en Gang, da hun en Efteraarsdag styrede sit Firspand paa Strandveien, at den engelske Gesandt beundrende havde sagt: at hun var født til at være en Konges Maitresse. Da Ellen hørte Ytringen, sagde hun smilende næste Gang, de saas, til den fremmede Minister.

Den vil voxe hurtigt og frodigt, netop fordi Trangen til den er saa overordentlig stor, og i den vil det ikke længer være den frivole Kvinde, hvorom der bliver Tale, men Pariserindetyper af en hel anden Art, der er baade smukkere og sundere og sandere. Thi Pariserinden er ikke frivol.

Rhinturen, fra Bonn til Mannheim, hvoraf et lille Stykke, Coblenz-Boppart, tilbagelagdes til Fods, Resten med Dampskib, ydede mig mindre Fornøielse end ved senere Leiligheder; jeg syntes, Møens Klint var meget smukkere, og først i Heidelberg fandt jeg Noget, jeg kunde stille ved Siden af eller over denne.

Hun vilde endelig putte mig i Seng lige efter Middag "for at være smukkere for 'Milor' demain !" og saa, da hun havde pakket mig ind og var ved at slukke Lyset midt i Stuen, saá hun sig tilbage. "Mademoiselle er alt for smuk saaledes," sagde hun, som om det slap hende ud af Munden " Mon Dieu! il ne s'embêtera pas, le Monsieur! Claridges . Mandag Morgen.

Hvorom alting er, man hviskede baade om et og om et andet, og vist er det, at der havde været en Maler i Besøg hos Falks det Aar, han havde malet Frøkenens Portræt, og hun blev paa sin Rejse borte over et Aar. Egentlig var hun blevet smukkere paa den Rejse. Hendes høje Figur var blevet svært junonisk og som for at knuse Sladderen under sine Hæle traadte hun fastere end før.

-De mener til det er gaaet over. -Netop, Fyrst Carolhausen, til det er glemt. Samtalen skiftede. Ellen beundrede Trægrupperne paa Plænen. -Jeg holder meget af Spa. Her er meget smukkere end i Baden. -Og imorgen skal jeg dog reise! Skal De reise? Men det har De jo ikke talt et Ord om. Hvor det er trist. Og Grevinden beklagede. Ellen havde set hurtigt op.

Flyge syntes, at hun stedse blev smukkere. Det var, som gennemfarvedes hendes hele Væsen af friske, dunkle Blodstrømme, der sugede deres Styrke fra alt det nye Liv, hun nu gennemlevede. Hun blev sikrere og frejdigere i sin Optræden, ogsaa overfor Moderen. Nu vovede hun at modsige hende, og hun gjorde det med en næsten fornøjet Selvfølgelighed, der ligesom skød al Tvang til Side.

Ellen lo stakaandet: Og hun tog det ganske roligt, sagde hun. Hun taug, alt stemmede op i hendes Bryst; svimmel følte hun Fristelsen til at falde ned mod hans Skuldre. Og han sagde endelig: Hun lignede Dem. Han sank i Knæ: Men De er smukkere. Ellens Hjærteslag standsede. I et eneste Nu af Jubel slog hun Øinene op og sugede hans Billed til sig i beruset Elskov. Hendes Blik gav Flammer.

Gerson havde naturligvis talt med Kusinen, og hun lo vel, naar han saa let lod sig jage bort. Nej, han maatte netop komme der, nogle Gange i det mindste og saa rent blive borte. Det var det klogeste. Spillede hun smukkere den Dag?

Den fremmede lagde sig nu paa hendes Leje, og det varede ikke længe, før Kvinden kom til at svede; og hun, som var smukkere end andre Kvinder, kom til at lugte af Ræv. Manden anstrengte sig længe for intet at sige; men da Lugten blev strammere og strammere, brast det til sidst ud af ham: „Men hvor kommer dog den Rævestank fra?“ Da hørte han Skrig fra en Ræv: Ka, ka, ka, ka!