United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ved Kaffen havde Erkehertuginde Elisabeth staaet et Øjeblik i en Vinduesfordybning. Maria Carolina gik hen til hende. Erkehertuginde Elisabeth smilede, og de stod lidt ved Siden af hinanden og pillede ved den samme store Plante. Saa tog Maria Carolina Erkehertuginden i Haanden: -Tror De nu det kom paa tysk stakaandet og bevæget at De bliver lykkelig? sagde hun.

-Jo véd du, hun handlede ret han havde forlovet sig med den rige Pige -Men naa ja, jeg tror ikke, hun har glemt ham. -Og han tog imod det uden videre lod hende gaa? -Min Ven, hvad skulde han gjøre? Han havde atten hundrede Kroner om Aaret, og Elisabeth havde brugt det tredobbelte til sine Kjoler. Han var meget bedrøvet, tror jeg ... Nu i Foraaret blev han gift

Der blev vi ved at gaa i Stormen, op og ned, op og ned det var, som det dulmede. Sommetider trykkede Elisabeth min Arm, fast og krampagtigt vi talte sjældent. Men siden saa tog det daglige Liv os ind, og vi lærte at faa Interesse for alt det smaa, vi levede med og nu nu er vi lykkelige....

Og Mo'er faar fat i sin Pincenez og Feuilletonen og Elisabeth søger #sit#, og hver sidder vi med sit under Lampen. Saa læser vi om gamle Venner vi finder gamle Navne, som bringer Erindringer med sig om den Tid, som er forbi....

Königshöfer , stærk rød; Elisabeth Campbell, rosa med hvidt; Frau Anton Buchner , hvid; Gefion , lav, sartrosa; General van Heutz , rød med hvidt; Le Mahdi , smuk lilla, om Aftenen violet; Loki , laksrød; Mme Paul Dutrie , ganske hvidlig rosa; Rijnstroom , rosa: Wanadis , lys violet med hvidt Øje.

Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth. Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt! Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?

Og til andre Tider strømmede hun over af de voldsomste Bebrejdelser mod den døde, og hun jamrede i lange Taler over den stakkels Elisabeth og hægede om hende med sygelig Ømhed.... Elisabeth var blevet syg tilsidst og laa tilsengs.

-Fa'er er ikke kommet hjem, sagde hun. -Larsen siger det. Vi var begge helt blege. Og fortvivlet sagde Elisabeth: Aa Gud, aa Gud hvad skal det dog blive til ... Der sker en Ulykke. Vi gik ind, og vi satte os til Bordet for ikke at skræmme Moder. -Hvor det ligner Fa'er, sagde hun. Han vil ikke ha'e Flyttedagsmad. Kræsen Junker, saa bli'r han inde.

-Det var gaaet svært tilbage med Fa'ers Forretning Fa'er havde altid "vovet" meget og spændt Krediten til det yderste, af hvad det gamle Navn kunde bære. Saa kom der Uheld efter Uheld, Tab efter Tab. -Og saa skulde der skjules og dækkes over det. Og vi førte stadig større Hus baade for at bedrage Mo'er og alle fremmede, Elisabeth og jeg var de eneste, som vidste det.

Husker du, hvor der var smukt derude? Sommeraftener ... Vinløvgangen langs med Strandvejen: naar man gik der, i Mørket, og inde i Havestuen var der Lys og hjemligt og muntre Stemmer. Saa mange Aftener gik vi der vi unge i de forelskede Dage, du, to og to, talte og tav, lykkelige blot ved at gaa der og være hinanden nær.... Der var det ogsaa Elisabeth og Thorsen blev forlovede.