United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men nede i Havestuen steg den folkelige Lystighed. Der kunde vel være gaaet det meste af en Time, siden Herskabet havde trukket sig tilbage. Jørgen Hingstepasser stod inde i Borgestuen og tog nogle Dansetrin foran Mette Malkepige, som han havde faaet maset op i et Hjørne mellem Væggen og Bordet. Og Mette lo af den gamles Ekscesser, saa Taarerne trillede ned ad hendes cinnoberrøde Kinder.

Stovler blev slaaet haardt af i hele Huset. Lieutenanterne i Havestuen kladskede som i Ferieglaede de flade Haender mod Vaeggene, til Signaler det var som alle Livsaander slap los forst nu, de kom af Klaederne igen og i de gode Senge, hvor de laa i rene Skjorter mellem Laerredslagener. Glad Staahej var der i alle Stuer, og i Seng krob de i hver en Krog.

Der var Fremmede hos den enarmede Baron. De var kommet tidlig, lidt efter Middag allerede Folk holdt af at vaere sammen i de Dannevirkedage og havde spist i Havestuen. Nu var de ved Punschen i Dagligstuen, hvor der stod en Rog af Piber.

Og lange Timer laa hun hen med Sommeren om sig og drømte sødt. Hun begyndte at længes efter Haven. Og hun lod Skovfogedens Børn bringe sig Blomster fra Markerne, og hun lod dem komme helt hen til Stolen, hvor hun sad, for at indaande Kløverens Duft, der hang i deres Klæder. En Dag gik hun ved Lægens Arm ind i Havestuen.

-Hva', det gor godt i Lemmerne, skreg de fra Havestuen og slog i Vaeggen. Oppefra bankede de med Sablerne i Gulvet om Ro. Tine regerede ude i Fadeburet: det var blevet hendes Kammer. Hun tog Madratsen op af sin Seng; den kunde Skovrideren da i det mindste faa til Underlag paa sin Sofa.

Saadan underlig lad og sandsetung og dovenadspredt var Ellen bleven i den sidste Tid. Ellen blev vækket af Mademoiselles Stemme, der skreg op i Fistel inde i Havestuen, og hun reiste sig for at gaa op ad Trappen. -Som sædvanlig for sent, sagde Mademoiselle, der sad ved Bordet. Ellen svarede ikke. Hun satte sig uden at se paa Lærerinden og aabnede Bogen. Det var Jocelyn, sagde hun.

Dette mindede hende øjeblikkelig om Havestuen hjemme i hendes Barndomshjem i Hobro denne lille By, som sent og tidligt levede i hendes Drømme! Og det morsomme, gamle Ur, der stod i Hjørnet inde i Spisestuen, mindede hende ogsaa om Hjemmet! Der var en Fuldmaane midt paa Skiven, og dens tykke, smilende Ansigt vuggede sig uophørligt frem og tilbage mellem to blaamalede, hvidkantede Skyer.

Ellen gik for sent til Ro; naar alt var blevet stille i Huset, listede hun sig sagte ud af sit Kammer ned i Havestuen. Hun aabnede Døren uden Larm, og angst for at vække Gaardens Hunde, sneg hun sig lydløst henad Terrassen. Augustnatten var kølig og mørk, og foran det tause Mørke inddrak Ellen, mens hun drømte, Havens tunge Duft.

Kun inde i Havestuen snakkede og rog de endnu siddende op i Sengene. En Lieutenant, der horte lidt Stoj i Dagligstuen og aabnede Doren fra Fodenden af sin Seng, raabte et: Hvem der? ind i Dagligstuen. Mig , raabte Tine hojt og lob leende sin Vej; hun var saa vant til Kantonnementslivet nu. I Gangdoren kom Skovrideren imod hende.

Hun var begyndt at gaa til Præsten og skulde konfirmeres til November. Det var sent nok, siden hun allerede var fyldt de seksten Aar. Ellen og Mademoiselle læste i Havestuen. Ellen var kommen ned før Timen og sad ude paa Trappen paa Trinet og stirrede ud i Sollyset.