Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. oktober 2025
Husker du, hvor der var smukt derude? Sommeraftener ... Vinløvgangen langs med Strandvejen: naar man gik der, i Mørket, og inde i Havestuen var der Lys og hjemligt og muntre Stemmer. Saa mange Aftener gik vi der vi unge i de forelskede Dage, du, to og to, talte og tav, lykkelige blot ved at gaa der og være hinanden nær.... Der var det ogsaa Elisabeth og Thorsen blev forlovede.
Hun havde kun en Tanke den Dag, da Døren havde lukket sig efter Generalen, den at fly. Og hun gik som Soldater rømmer, naar Fjenden er over dem, de tager intet med, bare de forlader og flyer. Saaledes gik hun til Veile. Men da Vognen var forspændt, og hun allerede stod paa Trappen, vendte hun sig, og gik tilbage til Havestuen; og hun lukkede Døren efter sig og traadte ud paa Terrassen.
Ja det veed jeg ikke, jeg veed kun, at den gjør det. Hvor er Frøkenen? Bodil . I Havestuen. Ambrosius . Vel, saa siig, at jeg kommer strax! Skuepladsen forandres til: #Et Kabinet med Døre i Baggrunden og paa Siderne. Borde, Stole, Portræter paa Væggene.# Jørgen . Her er Bogen. Jeg beder underdanigst om Undskyldning, fordi jeg var saa dristig at foregive, at Eders Naade ønskede den.
-Og dér ligger Brandt, sagde Fruen, der fik Kniplingsærmer og Hovedpynt paa i Havestuen. Hornene lød højt og lystigt, og de hørte mange Stemmer: -Ja, Brandt, dér har vi Vaabenbrødrene, sagde Fru Brandt, som havde Brandts Tøj paa sin Arm og som hele Tiden talte, som skulde hun ruske i ham. -Hvor er Barnet? sagde Brandt kun.
Hun slukkede Vindueslysene og vilde forsoge at skrive paa Brevet til Fru Berg, som hun havde liggende. Men hun skrev ikke; laeste kun det Skrevne, bojet under Lampen: Ja det var om Skovrideren alt, hver Saetning alt . Og pludselig lod hun Brevet ligge, slap det og gik ind, ind i Havestuen i Morket. Der lagde hun Hovedet ned mod det kolde Marmorbord og graed ...
Alle Døre stod aabne, ogsaa om Vinteren, naar der blev fyret med Brænde. Mellem Mahognimøblerne var der Marmorborde og ogsaa hvide Konsoller, som var komne fra Augustenborg, fra Slottet, naar de holdt Auktion. Om de gamle Portrætter var der Evighedsblomster, og der var mange Epheu, for dem elskede Moderen, naar de slyngede sig op ad en lys Væg. Havestuen var saa hvid, som om den skinnede.
-Saa, nu plettede Du Kjolen, sagde Tanten og halvt undskyldende sagde hun, vendt til Moderen: -Kære, Du véd, den Slags Ting kommer kun ved den bestandige Paaminden. Og inde paa sit Yndlingsemne sluttede hun med at sige: -Man lærer kun Børn at sidde tilbords ved at lade dem holde Albuerne tæt til Kroppen, naar de spiser. Maaltidet var tilende, og Kaffen skulde nydes i Havestuen.
Og med en lidt vel høj Stemme fortsatte hun: Er Baronessen stadig tilfreds med Stasia som Kokkepige? Kondoren bøjede Hovedet og saa glubsk ned paa Liggeanden. Aa jo, raabte hun himmelhøjt, idet hun søgte at efterligne Fru Johannes Stemme aa jo, min Bedste ... naar jeg selv laver Maden! .... Man gik ind i Havestuen for at drikke Kaffe.
Rundtom blev Officererne ved at samtale. To Kaptajner kom med deres Toddyglas frem i Doren til Havestuen. De talte igen om det attende Regiment, der havde holdt sig saa bravt. Lieutenant Jensen slog over i en Vals, Herrerne skiftede, skiftede igen. Inde fra Bergs Stue nynnede Officererne med. Og midt i Stojen sov inde i Havestuen en udmattet Lieutenant trygt, liggende udstrakt paa sin Seng.
-Ja, Mariane, sagde Brandt og satte sig op i Sengen. Men Fru Brandt var løbet ud at tage imod: de skulde samles her. -Ida, Ida, raabte hun. Ida, der stadig stod et bitte Stykke fra Sengen, sagde, ligesom hun vilde vække ham: -Fa'r, nu skal Du op. -Ja, Barn, nu kommer jeg. Han hørte Kammerherrens Stemme inde i Havestuen, og han kom op paa Sengekanten at sidde. Det brændte saadan i hans Side.
Dagens Ord
Andre Ser