United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det føles jo dog paa en vis Maade over hele Huset. Inde i Sygeværelset var det stille, og man hørte kun Lyden af Fru Brandts Pinde, regelmæssigt som Uhrets Dikken, og nu og da Musikken derovrefra, hvor de dansede. Saa kaldte Brandt: -Mariane, sagde han, og han tog hendes Haand: -Det er Synd for Dig....
-Og dér ligger Brandt, sagde Fruen, der fik Kniplingsærmer og Hovedpynt paa i Havestuen. Hornene lød højt og lystigt, og de hørte mange Stemmer: -Ja, Brandt, dér har vi Vaabenbrødrene, sagde Fru Brandt, som havde Brandts Tøj paa sin Arm og som hele Tiden talte, som skulde hun ruske i ham. -Hvor er Barnet? sagde Brandt kun.
-Ja, saa, naar man morer sig, kan det ellers høres, sagde den Gamle. Fru v. Eichbaum havde, sagde hun, nylig læst hvad Mynster skrev "i sine Betragtninger", om at da pludselig "der var Ord, man huskede". -Men, tilføjede hun: den lille Brandts Fremtid er vel sikret. Da Vognen kørte frem paa Grusgangen, steg Ida stille ind, og Frk.
Udenfor holdt Musikken op, og man hørte Madsens Stemme gennem Støjen: -Nu er Madsen der med Fanen, sagde Brandt og smilte. Doktoren blev ved at høre paa Brandts Ryg, mens Skovrideren stod ved Fodenden bøjet frem, som vilde ogsaa han lytte: Der skal Bud til Bræstrup, sagde Doktoren blot og gik ud.
De var paa sorte Uldsokker, skønt der var Stengulv. Ovre hos Brandts var Madam Madsen kommen fra Skolen. De omgikkes ellers aldrig saameget i Sommertiden: -Man véd jo det, sagde Madam Madsen til Madam Ludvigsen, at man paa "Gaarden" er god nok om Vinteren. Godsforvalteren gik urolig ud og ind, han fik altid Mindelser i Knæene, mod Torden. Og det trak ogsaa svært op med Skyer nede over Bræstrup.
De hørte Vognen rulle op for Døren, og Sofie kom ind, bunden til, saa man bare saá hendes Næse. Hun tog Lyset, og de gik alle ind gennem Stuerne. Fru Brandt havde slaaet sit store Slør ned for Ansigtet. Men Ida gik med de tolv Vintergække i Vanten. Ude i Gaarden stod Lars ved Hestene. Bæsterne var de gamle. Men Vognen, det var Godsherrens Jagtvogn, for Brandts Kaleche var "gaaet underhaands".
De to lo og blev ved med at diskutere Hattene: de maatte da ogsaa passe lidt til Frisuren; og de begyndte at tale om Haar, mens de to Plejemødre spurgte om de Indlagte. -Der var elve idag, sagde Frøken Helgesen. -Ja, og et svært Mas, sagde Frøken Koch. Frøken Berg kunde ikke tænke sig sig selv uden Pandehaar. -Ja, sagde hun: om man havde Brandts Haar.... Gud, Brandt, at De ikke "flammer" det.
-Ja, jeg kan vel ikke være til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der allerede stod i Gangdøren. -Aa nej, sagde Schrøder, man maa selv gaa og stampe i 'et. Hun blev staaende et Øjeblik paa Trappetrinnet og saá efter Fru Brandts Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen: -Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det vilde. De tre Husmandskoner gik stille inde i Køkkenet.