United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !


Katinka talte ikke mer. De kom ned om Plænen til Lysthuset. -Hylden, sagde hun blot. -Her maa jeg sidde, sagde hun. Marie lagde Tæpperne om hende, og sammenfalden saa' hun tavs ud i den sollyse Have. Kirsebærtræernes Blade laa gule over Plænen; et Par smaa Roser blomstrede endnu. Marie vilde plukke dem. -Nej, sagde Katinka: det er Synd lad dem sidde. Hun sad igen.

Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt: "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind, og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme." Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.

Det er, fordi hun er en Helt! Det er os Børn, hun lever for! ... Men der staar hun jo ovre! udbrød Frederikke pludselig. Hvor? Hvor? lød det fra de andre. Bag Gardinet i Strygestuen. Ja, ved Gud! ... Lad være med at se derover! ... Ja, det er Synd, hvis hun opdager, at vi har set hende! Den lille Sofies Øjne flammede: Jeg kunde slaa Far ihjel! sagde hun.

Hendes Hænder faldt ned fra hendes Ansigt, og hun sad foran ham, dødbleg og med vidtopspilede Øjne. Men han lagde ikke Mærke til hendes Rædsel. Han tænkte bare paa, at han havde gjort hende Uret, og at det var Synd af ham, og at han holdt saa voldsomt meget af hende. Det er bare denne her Papirstump, sagde han ydmygt og rakte den frem mod hende.

Om Synd, fordi de ikke tro mig; men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig ikke længer; men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.

-Men der skulde være et Par Børn, sagde Fru Linde, naar hun om Aftenen travede hjem fra Bais med Pastoren ... De velhavende Folk som havde Raad til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde dér ensomme hen.... -Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde Præsten. -Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen. Præstens havde haft ti Børn. De syv havde Herren gemt som Smaa.

Ja saa skal han Pinedød ogsaa faae Løn som forskyldt! Abigael . Tilgiv ham, Papa! Husk, han var ikke sig selv mægtig. Thi vel er I en fornem Frøken, og jeg kuns et ringe Tyende, men beggeto er vi dog skabte i Guds Billede, og det ene Menneske har ikke Lov til at pine det andet tildøde. Hvad Synd har jeg begaaet imod Jer, at I saa skammelig har sveget og forraadt mig?

"Og skulde Kandidaten giftes, burde han s'gu have ta'et en Malkepige, saa der var kommet tykt Blod ind i Familien." De andre lo. "Ja det er min Mening. For Stella er det Synd og Skam. Hun maatte ha'e en Kraftkarl. Der er Ansats til Brystsyge i Moderens Familie. Det bli'r et rart Roderi, naar de Svagheder kommer sammen.

"Nej men jeg ved det jo." "Ved De hvad, Frøken Herding" han standsede et Øjeblik og slog Dupskoen af Stokken mod Stenbroen "var jeg i Deres Sted, saa gjorde jeg sandt for Dyden Oprør." Hun blev ved at gaa men bøjede Hovedet, som om hun overvejede denne Mulighed. "Nej," sagde hun saa, "det gør jeg nu ikke. For det er Synd for Mo'er." "Mener De det?" "Ja, det ved jeg, det vilde være.

Nu for at blive ved denne Kvindes Historie, saa meldes her paa dette Sted alt, hvis om hende udi Sagen siden er forefalden. Da nu Kongen fornam, at denne Kvinde godvilligen havde bekjendt sin Synd og saa rent ud gaaet til Bekjendelse, beviste han hende Naade og eftergav hende den fortjente Straf, han lod og de andre, som endnu var forhærdede, om samme Kongel.