United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Koch lo ved Tanken om salig Konferensraadinden og hendes Uldstrømper: -Men nu er det vel snart tredive Aar siden. Naa; Frøken Koch rystede sit Skørt fortil; det var en Vane, hun altid havde, naar hun rejste sig: den Vej skal vi jo alle. -Skal De op, Brandt? -Ja. -Saa slaar vi Følge, sagde Frøken Koch: Godnat.
Det var Frøken Koch, Plejemoderen fra Kvinderne. -Ja, sagde Frøken Friis, der endelig var færdig og havde faaet fat i Kikkerten: jeg holder ikke af at lugte af Karbol udenfor Anstalten. -Godnat. Frøken Koch kom ind i Stuen og satte sig henne i Krogen med Hænderne mod sine Knæ ligesom et Mandfolk: -Maa man være her lidt? sagde hun.
Det kan nok være, Nakkeskilningen skinnede.... De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Frøken Helgesen sagde, henne fra sin Plads: -Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske.... Frøken Koch gav Brillerne et Tryk over Næsen som for at se bedre: -Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skørter.
Qvam lukkede Døren op paa første Sal. Oppe ved Døren blev han staaende lidt, indtil han hørte Dr. Qvams Skridt dø bort nede i Gangen. Saa slog han to Slag paa Døren, som han plejede. -Du var saa køn imorges, blev han ved at sige til Ida; og han blev hos hende lige til sidste Minut. Men da han kom ned, stod Qvam udenfor den urolige Gang og talte med Frøken Koch.
Og Frøken Helgesen, der havde nikket til hende, sagde fra Maskinen: -Frøken Friis holder meget af Klæder. Frøken Berg og Frøken Krohn blev ved at tale om Hatte, og Frøken Koch sagde, mens hun kløede sig i det graa Haar, der var surret op i Nakken, som man surrer en Tovende: -Køb Jer et Par Skindhuer, Børn, de varer.
Frøken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle Konferensraad og Konferensraadinden. -Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske. -Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var død. -Det var en dejlig Kone, sagde Frøken Koch: hun dyppede selv sine Bede, da hun var firs ... med Karlestrømperne trukne uden paa Skotøjet....
Herren fra "A" tog hver i Haanden: -Lev vel, sagde han. Sidst tog han Idas Haand og da løftede han sine Øjne: -Lev vel. Derpaa gik han ind igen og lukkede sin Dør. Der var stille et Øjeblik, da han var gaaet. Saa sagde Frøken Koch og saá paa Ida, der stod paa samme Plet: -Nu er den Fest vel forbi.
-Det er Frøkenen, der har lavet Buddingen, blev Josefine ved at sige, mens hun bød om. Der blev en stor Jubel, da Døren gik op for Frøken Koch, og Qvam raabte: Skaal, Frøken Koch; mens de alle klinkede. -Naa, der er ogsaa Mandfolk, sagde Frøken Koch, der ikke var i andet Festskrud end en ren Krave. -Ja, to, sagde Karl og bukkede. -Det ser jeg, sagde Frøken Koch, og de lo igen.
-Ja, jeg takker først og fremmest Dem, sagde Frøken Helgesen og klinkede med Ida. -Ja, sagde Ida og hun blev staaende og saá ud over Blomster og Lys og dem alle: her er blevet saa dejligt iaften. Josefine, der havde hentet Vinforstærkning oppe hos Ida, stod nede ved Døren med Frøken Kjær: -Hvor er hun køn i Ansigtet, sagde hun. Frøken Koch vendte sig med sit tomme Glas: Er her no'et til Bægeret?
De lukkede sig ud paa Trappen ved den gode Gang, og de standsede ved Frøken Kochs Dør. -Ja, sagde Frøken Koch i en helt anden Tone og stod lidt ved Døren: Det var et herligt Sted. Hun tænkte paa Ludvigsbakke. -Godnat, Brandt. -Godnat. Ida gik op og lukkede sig ud og ind ad Dørene henover Loftet og kom ind i sit Værelse.