United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det er Frøkenen, der har lavet Buddingen, blev Josefine ved at sige, mens hun bød om. Der blev en stor Jubel, da Døren gik op for Frøken Koch, og Qvam raabte: Skaal, Frøken Koch; mens de alle klinkede. -Naa, der er ogsaa Mandfolk, sagde Frøken Koch, der ikke var i andet Festskrud end en ren Krave. -Ja, to, sagde Karl og bukkede. -Det ser jeg, sagde Frøken Koch, og de lo igen.
Josefine, der stod ved Bordet og satte Tallerkener sammen, prikkede bagfra Ida paa Ryggen og vilde ogsaa klinke, i Smug: -Det er nu det første Glas, jeg drikker, sagde hun og hun havde Taarer i Øjnene. Karl kom hen til Ida og stødte sit Glas mod hendes: -Tak, sagde han. Lidt efter brød de op, men Ida vilde blive og hjælpe Frøken Helgesen til Natten.
Qvam skubbede til Josefine, der var kommen lidt frem for at se Plejemoderen svinge sig. -Det er nu dejligt, sagde Frøken Helgesen, da de havde standset. Der var ingen, der sang, uden Frøken Kjær og nu Frøken Friis, da Eichbaum havde sluppet hende. -Kom, sagde Karl, og Ida fulgte ham. De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Mørket. Frøken Kjær, der stadig sad paa Puffen, sang sagtere.
Hun havde nikket til Portneren og paa Trappen talt med Josefine der stod ligesom Storm af Josefines Skørter i disse Dage og oppe i Kamret havde hun lukket sit Vindu: hun følte kun én Ting, bestandig igen: den fine Strejfen af Karls Pisk over sin Kind.... -For Satan naa, han saá mig vel ikke. Karl sprang ved Femtiden om Trappehjørnet op til Idas Kammer, ligesom Dr.
Josefine løb til og fyldte Plejemoderens Glas: Ja, Tak for godt Naboskab, sagde Frøken Koch til Frøken Helgesen. -Her var Deres Plads, hviskede Karl til Ida. Og Ida satte sig som før. Men Frøken Koch mente nok, at nu var det Kaffetid, hvis de skulde have Kaffe.
Hun gik aldrig fra en "Ven" og naar han gik og hun havde fældet mange Taarer, saa blev hun alligevel ligesom i Etaten: Det var altid en Konduktør ved Sporvognene. Det blev bare en anden. Det var bestandig Alimentationsbidrag, som Josefine gik og sled sammen til de skiftende Konduktører. Man kunde ikke se, om Ida hørte, for hun stod kun og flyttede paa de seks Tallerkener.
Ida svarede ikke, hun rettede kun i Tavshed Maden an, mens Josefine, der var færdig, stod med Hænderne i Siden. -Og saa nydelig han er skabt, sagde hun og saa betænksomt ud for sig. Josefine havde altid et deltagende Blik for al mandlig Skabning. Ellers forblev hun sin Konduktør fuldkommen tro.
Josefine, der sad paa Bænken under Vinduerne og skulde have to sløve Mandspersoner til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod Portørerne: -Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer. Portørerne drejede lige ved Døren til "den gode Gang", da Ida skulde ind, og den ene af dem sagde, seende paa det hængende Hoved: -Det er forresten et pænt Menneske.
Josefine var i disse Dage i rent ud ondt Humør. Der lød ikke saa meget som en Visestump paa Trapperne, og nu stod hun og faldt i Tanker, mens hun tog Maden op. -Nej, Frøken, sagde hun: Man sku' aldrig gøre no'et for et Mandfolk. -For de er no'en Hunde, erklærede hun, og hun tog igen fat paa Udpakningen.
Damerne skændtes om, "hvem der skulde".... -Det er dig, Julie, blev der hvisket arrigt bag Vifterne. Det véd #Gud# det er Julie. -Skorstensfejeren, sagde Julie højt ud over Folk. -Den er #forbudt# skreg et Par Damer bag Vifterne ned til Pianisten Sørensen, hun synger, hvad der er forbudt. Nede i Salen slog de med Glassene. -Pyh, fordi Josefine ikke ka' synge den.
Dagens Ord