United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og det er, at det eneste, som vi med Bestemthed kan sige, er det, at det var dig, den slap fra. Akkurat sku." Og idet han atter lænede sig tilbage og tog et langt Tag med Aarerne, føjede han til lidt sagtere, ligesom for sig selv: "Hvis det da har været en Flynder." Skrattende røg Blyloddet ind over Rælingen med den lange Jernbue, fra hvis Ender Snørerne med Krogene hænger ned.

Josef Kaim holdt det lille Scepter ud fra sig i Haanden, og blev ved at se paa det. Inde i Spisesalen havde Komikeren "sagt noget" igen. De andre lo op. -De tager fra os, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed sagtere, som man taler i Mørke. -Ja, sagde han, til Dresden. Han blev ved at staa med Sceptret, -Ja, sagde han. Hvad hjalp #det# hende? Han talte dybere, med den mærkelige mørke Stemmeklang.

-Aa saa meget ... og saa er De just det mildeste, jeg kender. -Altsaa, at jeg er haard. Tror De det, Carl? Aa ... nei ikke nu ... men der kommer maaske en Tid ... Hun taug lidt, saa sagde hun og stadig sagtere og mere tøvende: Men De maa heller ikke tro hvad de fleste ... det vilde gøre mig ondt, om De troede det at jeg er meget ærgerrig ... Hun tøvede igen, og Carl blev flygtig rød.

Karl lo: -Ja, man maa jo høre ham. Ida sad og saá ud for sig: -Men alligevel, sagde hun sagtere. Der var knap fler Mennesker ude i Salen og Opvarterne stod og hviskede sammen over deres Regnskaber. Karl sad og smilte og saá paa en Flaskehals. -Har De nogensinde været forelsket, Ida, sagde han. Ida saá op og rystede paa Hovedet, halvt trist.

-Misund ham for det, raabte Hans Excellence: den Tro tør ingen miste. Og sagtere, saa kun Moderen og Gehejmeraadinden hørte ham, sagde han: -Den Dag, man mister den, begynder Sandflugten.... -Sandflugten, Grandpapa? -Ja, Sandflugten gennem Ørkenen.

-Ja, sagde Sundt og vendte sig atter for at paa ham. Hvordan? -I skulde lære den vanskelige Kunst at være smaa, sagde han; og meget alvorligt, mens han betragtede Skovriderens Portræt tilføjede han sagtere: Og i Stilhed ære dem, der døde for vor sidste Vildfarelse. Der var stille i Stuen en Tid, til Sundt i en anden Tone sagde: -Og hvad vil nu De, Berg? -Hm vel skrive videre, sagde Berg.

Ane havde vaeret i Skolen idag med sine to paa Armen saa hun graed og graed.... For nu var Anders vaek saa hun graed.... Ved at sige Ordet begyndte Tine selv at skaelve om Munden. -Ja, sagde Berg, der sidder jo Broderen fra den sidste Krig med begge Benene skudt vaek.... -Ja, sagde Tine sagtere, og efter en Stilhed: det er de Kroblinger, som gor Folk bange. De blev tause lidt.

Hun saa' ind af en Glug: Ja, sagde hun, det er Italien. Der var kunstigt Lys derinde foran Billederne, der straalede i stærke Farver. -Hvor det er smukt.... -Det er Golfen, sagde Huus, ved Neapel. Billedet var ikke slet. Blinkende Sol laa over Golf og Strand og Stad. Baade fløj hen over Vandets Blaa. -Neapel, sagde Katinka sagtere. Hun blev ved at se ind.

Gaar du med ned ad Gaden, sagde han. -Nej jeg har lidt at gøre endnu, sagde Berg, han fulgte ham ud. Da de var kommet udenfor, sagde Lange med en Forstaaelsens Gebærde: Spørg, hvordan han derinde har syntes om det ... Man maa s'gu vide, hvad Populus mener, sagde han. Berg vidste, Arnoldsen mente intet. -Hvad bliver det forresten til med ham, gade Lange med sit tvivlende Udtryk og sagtere.

Hans Ansigt blev pludseligt lyst, saa atter mørkere: "Tror Du da" ... spurgte han sagte, næsten angst. "Jeg mente med Navnet," sagde Nina. William rejste sig. "Tak," sagde han tonløst. "Og ellers maa Du jo bedst vide det," det var sagtere ... Han satte sig igen, "Man maa arbejde," sagde han mekanisk. Nina saá atter op. Hun kendte ham ikke igen: "Jeg har gjort Dig ondt," sagde hun.