Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Det ringede og begyndte at gaa sagtere: Endnu en Gang, sagde hun. De kørte igen. Huus havde rakt sig indad hun vidste ikke, hun støttede sig til hans Skulder. Grib den, sagde hun, de fløj Ringen forbi, og hun lo ind i hans Ansigt. Hun sad med halvaabne Øjne og saa' ind i Kredsen. Det var, som om alle Ansigterne var trukket paa en Snor.
Hvor ? spurgte Tinka, som var inde i en helt anden Historie, og lod Armene falde ned paa sine Ben. Her , sagde Tine i samme stille Tone og uden at tage sine Ojne fra Lyset. Jeg vilde ta'e til Lasarettet. Og endnu sagtere sagde hun: de traenger til Folk derhenne. Der blev stille lidt. Saa sagde Tinka;
Og efterhaanden som de gik, lænede Ellen sit Hoved til hans Skulder, og bøiet over hende, hvidskede han endnu sagtere; og blev der en Taushed, mødtes deres Blik, mens de smilede, og de hørte Vindpustene, som sukkede i Lindebladene, og den fjerne Støi fra Markerne, hvor et Par Hunde gav sig til at halse i Stilheden.
Han hjalp William Frakken paa, stod saa lidt og ventede: "Og hvad saa imorgen?" spurgte han. "Nu maa det gøres," sagde William, holdt inde, drog Vejret dybt, sagde saa sagtere: "Det er Skuespiller, jeg vil være." "Jeg tænkte det." William stod endnu et Par Øjeblikke. Derpaa rakte han Hoff Haanden: "Godnat," sagde han, "og Tak for iaften." "God Nat, Høg og kom snart igen."
Forskrækket, sky saá William atter op, og deres Blik mødtes. "Nina," sagde han igen, sagtere, "Nina!" Hun sank med en Mumlen sammen i Stolen og græd med Hovedet ned i sin Sykurv. Nogen Tid efter, stærkt ind i det andet Aar efter Stellas Død, blev Høg atter eksalteret; langsomt, men sikkert gennemløb hans Sygdom de samme Stadier som sidst.
Berg blev som vækket ved det fremmede Navn og saa' ud: Ja var det Fru Stern det lille syge, skræmte Ansigt. Han kunde slet ikke have kendt hende igen, som hun saa' ud.... -De saa' hende vist en Aften hos os, sagde Asta for et Par Aar siden ... Den Aften, sagde hun sagtere. Asta Heltz var gaaet ind i Butiken efter at have rakt ham Haanden.
Qvam blev pludselig bevæget og sagde noget sagtere: -Men Livet skal dog leves. -Ja, sagde Herren fra "A": af dem, de ikke spærrer inde. -Lad mig saa sige Farvel, sagde han og aabnede Døren. Udenfor var Plejemoder Koch fra Kvinderne kommen ind for at hente Dr. Qvam. Ida stod paa samme Sted, ved Døren, lænet til en Væg. Det flammede Haar var opløst af Regnen.
Karlen svarede ikke, krammede bare Kasketten: Det er sent jeg venter paa Fa'er Ole vendte sig: Herren er ikke kommen hjem, sagde han sagte. -Nei. Der var igen stille, saa sagde Ole endnu sagtere: Tillader Frøkenen ikke jeg kører ud med Vognen der er saa meget glat paa Veien. Ellen blev blussende rød ... Saa vendte hun sig bort ... Tak. Lidt efter hentede Ole Maag nede i Nørup Kro.
"Hvorfor lo De før?" han bøjede sig lidt frem imod hende, sagde derpaa sagtere: "De vidste jo godt." Hun gav sig til at nynne. "Kan jeg ikke faa det Digt at læse," spurgte hun. "For at le af det?" "Nej Høg." Hun drog Aanden dybt, og da hun tav, syntes han, Tavsheden var endnu tungere end før. Han flyttede sig uroligt: "Her er tung Luft," sagde han.
Men Karl, der begyndte at blive mæt, sagde, at hun maatte virkelig spise og lagde en Kramsfugl over paa hendes Tallerken. Ida sad lidt og saá ud for sig: -Nej, ikke saa mange Gange, sagde hun sagtere. Karl blev ved at se paa hende: -Saa drikker vi to Jyder ... Han løftede glad sit Glas. Ida lo og tog sit: -Men De er jo egentlig slet ikke Jyde.
Dagens Ord
Andre Ser