Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
William var blevet blussende rød, han saá et Øjeblik stift paa Nina, med stirrende Øjne, som om han havde faaet Øje paa en Afgrund saa gav han sig til al le. "Er det de Høgers Ære?" Han blev ved at le. "Ja, netop og Du er den sidste!" "Netop derfor gør jeg det," sagde han sagtere, "I kan være rolige." "Og Du synes, at Faders Navn har sin Plads paa en Theaterplakat?" Ninas Stemme rystede.
Skrive som de bedste i dette Land eller snakke som de øvrige ved du, det var knap Umagen værd. Han tav. Herluf saa' kun op paa den stille Plet af Lampen. -Herluf, sagde Erhard saa igen sagtere men jeg er jeg er Fa'r, du, sagde han. Det gav et formeligt Sæt i Herluf, og han kom til at le sagte, mod sin Vilje: han saa' paa det lille pillede Drengeansigt paa Puden: -Fa'r? sagde han.
Moderen saa længe paa de svagt vajende Popler; de stod saa strunkt mod Himlen. Saa sagde hun sagtere: -Mon Pinjer ser meget anderledes ud? De rejste sig begge. Paa Gaardstrappen mødte de Faderen. -Hvor Du er rødmusset, sagde han, for Moderen var ganske rødkindet endnu. -Aa, ja, sagde hun og pustede, jeg har ogsaa løbet lige fra Smedens. Det var mørkt i alle Stuer, hvor alle Døre stod aabne.
Kæmneren tav lidt og sagde sagtere: -Det er det Hele. Frøken Sørensen havde inde i Sovekamret slaaet sig ned paa en Stol foran Sengen. Kaaben havde hun knappet op, saa man saá det atlaskklædte Bryst, der løftede sig som et goldt Bjerg: -Gud, ja, sagde hun. De har været til Bryllup.
Fru Berg lo hojt op; det kom saa pudsig grublende fra Tine. Men saa holdt hun op at le og sagde, mens ogsaa hun saa ind i Ilden: -At vaere to sammen, tror jeg og vaere glade, sagde hun sagtere. Og de sad begge to stille, foran Ilden, til de gik ind at taende Traeet.
Berg mumlede noget som en Bekræftelse, og Professorinden sagde efter en lille Stunds Forløb sagtere: -Har han ogsaa talt til Dem om »sin Idé« at han vil flytte herhjemmefra. -Ja han har sagt noget om det, sagde Berg og saa' ned. -Ja, der er saa mange Tvistepunkter mellem de gamle og de unge i vor Tid, sagde Professorinden og søgte at smile.
Herluf Berg stod endnu ved Vinduet i sit Kontor. Himlen brændte over Slot og Kirke, mens det var, som hørte han hint gamle Rus-Jubelraab igen glide sammen med Lyden af alle Victoria-Teatrets triumferende Hamre. -Ja det var Virksomhed, sagde han og, stirrende ud paa Himlen, tilføjede han sagtere i en Tone, som vidste han ikke selv om sine egne Ord: -Og man kom løs, sagde han. Han gik ned.
"Og "Ugebladet" havde ønsket en Idyl ..." William svarede med en ligegyldig Frase. Hoff fortalte igen lidt. Efter en lille Pause spurgte han pludselig, mens han, vendt mod Ilden, varmede sine Saaler. "Men hvordan gaar det egentlig Dem?" "Hvormed?" "De har jo været oppe hos Professoren." "Ja," William standsede, derpaa sagde han sagtere: "Og jeg skal prøve idag." "Ja saa," Hoff vendte sig.
Qvam skubbede til Josefine, der var kommen lidt frem for at se Plejemoderen svinge sig. -Det er nu dejligt, sagde Frøken Helgesen, da de havde standset. Der var ingen, der sang, uden Frøken Kjær og nu Frøken Friis, da Eichbaum havde sluppet hende. -Kom, sagde Karl, og Ida fulgte ham. De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Mørket. Frøken Kjær, der stadig sad paa Puffen, sang sagtere.
Dagens Ord
Andre Ser