United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det begyndte at mørkne i Stuerne: -For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har kendt hinanden fra Børn. -Ja, sagde Ida de talte begge to langsomt og halvsagte det er saa dejligt at se, naar Folk er lykkelige. Fru Lund nikkede: -Ja, saa dejligt, min Pige. Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge siddende.
Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen." es 2 Og på den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu Moder var der. Men også Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet. Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke Vin."
"De kan maaske blive min Forlover ved mit Bryllup," sagde jeg muntert. "Jeg tænker paa at gifte mig engang!" "Det vil jeg," lovede han, "og ved Jupiter, den Mand bliver en heldig Fyr." Lady Ver og jeg kørte ud efter Lunch vi gjorde nogle Visitter og tog hen til Montgomeries, der lige var ankommet til Browns Hotel for at bo der en Uge.
"Varmen den fordamper jo så småningom ... Har han ikke talt om Bryllup endnu?" "Nej" Fru Herdings Ansigt strammedes "det har han ikke." "Vi har jo da ogsaa Tiden for os endnu," sagde Anna. "Begge to." Tonen var næsten harmfuld. Kihler gik. Hansen-Maagerup vilde tage Afsked med det samme. Men Fru Herding vilde paa ingen Maade tillade ham det.
Saa takkede jeg hende for al hendes Venlighed imod mig, men jeg blev sørgmodig, da jeg læste det igennem stakkels, kære Lady Ver hvor jeg haaber, at jeg ikke virkelig maa saare hende, og at hun vil tilgive mig. Til Christopher sagde jeg, at jeg havde fundet min "Variation" Umagen værd, og jeg haabede, at han vilde komme til mit Bryllup. Saa sendte jeg Véronique ned med Brevene i Postkassen.
I Aar var han 30 Aar; og i Aar var han kommen med til Bryllup. Brændevin fik han ikke. Det vilde være at spilde Guds Gaver. Han var saamænd gal nok i Forvejen. Men endda var han i Feststemning; og han blev stadig gladere og gladere, jo længere Brylluppet skred frem.
Saa sagde Moderen, som saá hun paa noget, der var uendelig langt borte: -Det var lige før mit Bryllup, Du rejste. Marschalinden havde foldet Hænderne over sit Knæ. Ja, sagde hun: det var lige før dit Bryllup. Og efter et Øjebliks Tavshed lagde hun til: -Alle kan vi jo ikke blive i Landet. Faderen traadte hen til dem: -Hvad sidder I to og taler om?
Men førend hun forlod Stalden, var hun igen inde i Kammeret og lagde Pungen og Sparebogen tilbage i Kisten: Nu, han var død, vilde hun jo bekomme det altsammen paa lovlig Vis ... Og det andet kunde føre til Opdagelse! Kun en Tokrone stak hun til sig. Det var jo hendes Fødselsdag. Hans Henriksens og den lille Minkas Bryllup var blevet fejret med stor og tung Bondepragt paa Mosegaarden.
Det gik der megen Snak om, han forsvandt lige før Jul, Andendagen efter sit Bryllup, og lod sig ikke siden se. Det var en forstyrret Historie, der gik Ord af Besvimelserne i Familjen; Sigrid kom til at sidde for tidlig Enke. Den der tog sig Sagen mindst nær, og tillige mest, var Axel, den angerløse. Det hang saa enkelt sammen for hans vedkommende, og dog var det ham en vidtløftig Historie.
Jeg kan huske hendes Bryllup for fem Aar siden. Jeg har ikke set hende senere. Hun var meget høj og tynd, holdt sig skrækkelig foroverbøjet, og Fru Carruthers sagde, at Forsynet havde været meget venligt ved i det hele taget at give hende en Mand. Men da jeg saá Hr. Mackintosh trave ned ad Kirkegulvet med hende, syntes jeg det ikke. En lillebitte lyshaaret Fyr, som naaede hende til Skulderen!
Dagens Ord