Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. maj 2025
Paa Bordet foran Flyge laa hans Optegnelser, som han havde glemt. Fra den Dag, da Anna Herdings Forlovelse med Flyge var bleven bekendt, havde Viggo Bøg og Hansen-Maagerup sluttet sig stedse nærmere sammen. Ingen af dem kunde sige, hvordan det var gaaet til, men de havde stadig truffet sammen, paa Gaden og i offentlige Lokaler. Og ganske umærkeligt havde de fattet Venskab for hinanden.
Han var ganske forpustet og gav sig ikke Tid til at tage Overtøjet af. "Bøg," raabte han, "ved Du, hvad der er sket? Frøken Herdings Forlovelse er hævet Anna Herdings Forlovelse Bøg!" "Naa?" sagde Bøg, og der kom et smerteligt Udtryk i hans Ansigt. Men Hansen-Maagerup lagde i sin Iver ikke Mærke dertil. "Jeg hørte det af Kihler Onkelen," blev han ved.
"Varmen den fordamper jo så småningom ... Har han ikke talt om Bryllup endnu?" "Nej" Fru Herdings Ansigt strammedes "det har han ikke." "Vi har jo da ogsaa Tiden for os endnu," sagde Anna. "Begge to." Tonen var næsten harmfuld. Kihler gik. Hansen-Maagerup vilde tage Afsked med det samme. Men Fru Herding vilde paa ingen Maade tillade ham det.
En sjælden Gang modtog de Besøg af Fru Herdings Broder, Onkel Klavs Kihler. Det var en lille spraglet og tummelumsk Herre, hvis Specialitet det var at gaa fallit. Han havde i sine unge Dage i kort Tid rejst med et Skuespillerselskab, derefter havde han i Rækkefølge været Impresario, Fuglehandler, Artistagent, Bladudgiver og Korsetfabrikant.
Nogle Dage senere stod Hansen-Maagerup udenfor Fru Herdings Dør. Der var kommet en besynderlig Uro over ham. Han maatte tale med Anna se at faa Rede paa, hvordan hendes Sindsstemning overfor Flyge i Grunden var, og maaske faa Lejlighed til at bringe Bøg og hans Forhold paa Bane. Hvad han vilde opnaa dermed stod ham ikke ganske klart.
Med en hurtig Haandbevægelse viskede han dem bort men der kom en til og en til hede og tunge piblede de frem og hans stakkels røde Næse tindrede med metallisk Glans i Solskinnet ... Inde fra Fru Herdings Dagligstue hørte man Latter. Først en stærk og klar Mandslatter. Saa en anden, fed og bred, der begyndte helt nede i Svælget og som efterhaanden arbejdede sig frem til et Brøl.
Anna kunde længe i Forvejen grue for disse Bemærkninger, som hun vidste var ligesaa uundgaaelige som Onkelens Besøg. Endnu et fremmed Ansigt viste sig dog af og til i Fru Herdings Dagligstue. Det var Kandidat Hansen-Maagerups. Han havde lejet det ene af Lejlighedens tre Værelser og havde nu beboet det i fem Aar.
Dagens Ord
Andre Ser