Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. maj 2025
Stephensen maalte, viskede ud og rettede, bøiede sig frem for at se, rettede igjen. Ja vist blev det bedre, jeg troer endogsaa, at det kan taale lidt mer endnu. Du har et godt Blik, Minna! Maaske skulde du ogsaa lade Adams-Æblet træde lidt stærkere frem, det er saa karakteristisk for ham. Se nu, hvor det har hjulpet! Jeg reiste mig, nysgjerrig efter at se mit Contrefei.
Jeg sendte ham et fortørnet Blik, thi hans Spørgsmaal forundrede mig. Til min Forbavselse brød han ud i en støjende Latter. "Oberst," sagde han og viskede Taarerne af Øjnene, "De har sandelig skaffet ikke alene os, men ogsaa Dem selv en hel Del unødigt Bryderi. Tillad mig at læse dette Brev, som De har ført med paa Deres Flugt, op for Dem."
Og medens han ventede udenfor og trak sine Klæder paa, hørte han igen Vandet pladre og hvisle derinde. Ikke en Lyd af Stemmer skelnedes. En halv Time efter kom Bispen ud, han var ophedet og meget kortaandet, han blæste Væden fra Læberne og viskede sig over Brynene, hans Fingerender laa i Læg af det varme Vand. Mikkel fik Besked tilbage til Ærkebisp Gustav Trolle, blot to latinske Ord.
Han bøjede sig helt ned, søgte ilfærdigt hendes Mund og gav hende et mildt Kys. "Margrete" Hun mærkede, en Taare kom frem under hendes Øjenhaar, men hun viskede den ikke bort. "Gaa, William." sagde hun sagte, blev selv liggende ubevægelig. "Gaa ..." Han saá paa hende og smilede, rystede paa Hovedet og bøjede sig ned; han kyssede hurtige hendes Hals.
Med en hurtig Haandbevægelse viskede han dem bort men der kom en til og en til hede og tunge piblede de frem og hans stakkels røde Næse tindrede med metallisk Glans i Solskinnet ... Inde fra Fru Herdings Dagligstue hørte man Latter. Først en stærk og klar Mandslatter. Saa en anden, fed og bred, der begyndte helt nede i Svælget og som efterhaanden arbejdede sig frem til et Brøl.
Han fik ikke et Ord over sin skælvende Mund. Den næste Morgen, ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas skulde afsted, stak Kelneren et Brev til Charlot. -Til Dem selv, sagde han. Charlot gemte Brevet. Der laa en Anvisning i Konvolutten. Paa et Visitkort stod: Til Charlots Lærer i Violinspil fra Sofie Simonin. Ordene var viskede ud, inden Charlot kom til Paris. Saadan kyssede han Fru Simonins Kort.
"Ja, lad os kun danse," William rejste sig, bød hende Armen og traadte i hendes Slæb for at komme frem. Da Margrete Blom kom ind til sin Plads, viskede hun en Taare bort med Handsken. Man var ved at bryde op. Ude paa Gangen stod de liberiklædte Tjenere med Tøjet, Stuerne var halvtomme, i Dagligstuen var Stolene hulter til bulter spredte over Gulvet, Vandkaraflerne paa Hjørnebordene stod tømte.
Jeg viskede Taarerne af Øjnene, medens jeg talte, og gav ham med saa megen Varme og Liv, som jeg kunde lægge ind i mine Ord, en Skildring af det hele, af mit Togt gennem Soissons, mit Sammenstød med Dragonerne, mit Eventyr i Senlis, mit Møde med Grev Boutkine i Kælderen, min Forklædning, min Kamp med Kosakofficeren, min Flugt og hvorledes jeg tilsidst nær var bleven hugget ned af en af vore egne Dragoner.
Dagens Ord
Andre Ser