United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var næsten, som om Baronen blev dumdristigere ved denne diminutive Gunstbevisning. Hans store, godmodige Ansigt rødmede af Glæde, og han gav sig til med et Par frygtsomme Fingre at kærtegne hendes Haandled oppe under Ærmet, der hvor Handsken endte. Og hans Stemme dirrede af Bevægelse, da han sagde: Jeg laa og længtes saa voldsomt efter dig i Nat paa Dampskibet, Vilde!

Idet jeg paatog mig en saadan Opgave, skjulte jeg ikke for mig selv, at jeg kastede Handsken til den tyske Filologi, og at den paafølgende Kamp kunde blive bitter nok; men det syntes mig nødvendigt i Videnskabens Navn at nedlægge Protest imod Ritschls Fremgangsmaade, siden Ingen af hans Landsmænd, der vare nærmest dertil, vilde gjøre det.

Han sagde til Kusken, at han skulde køre til Hammersmith, og saa lagde han igen sin Arm om mit Liv og holdt min Haand, efter først at have trukket Handsken bagvendt af. Det er en stor Zobelskinds Bedstemodermuffe, jeg har, Fru Carruthers Gave paa min sidste Fødselsdag. Den Gang tænkte jeg ikke paa, hvilken bedaarende Brug der vilde blive gjort af den.

-Hjælp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde "hjælpe": jeg kommer meget forsilde. Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Frøken Helgesen, der sad bag Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin meget tydelige Stemme: -Hvad har det Liv kostet? -Tak, Jomfru.

Denne elegante Herre det var Axel Stephensen. Han nærmede sig med elastiske Skridt, idet han trak Handsken af sin høire Haand. Ogsaa Minna gav sig til at knappe sin op; den var snever, og hun sled endnu i den, da han standsede foran os. Aa jeg beder, Minna, gjør dig dog ikke den Uleilighed mellem gamle Bekjendte .

Nogle tør ikke gaa frem, de er kommet ind med et Buk paa skraa og glorøde Kinder; har taget Handsken af den højre Haand for at række den behandskede Værtinde en klam Lab: de beklager, at Fruen ikke var hjemme, da de var for at gøre Visit.

Først henne ved Indgangen hilste de paa Frøken Friis. De kørte igen tavse. Ida havde stjaalet Karls Haand, der ikke var saa livlig bag Handsken: -Kan vi ikke køre til "Dagmar" idag? -Jo-o, sagde Karl, og lidt efter: -Folk træffer man alligevel allevegne. Og idet han pludselig gned Hænderne, sagde han i en anden Tone, som en Mand, der har taget sin Beslutning: -Saa vil vi s'gu spise.

Men Minna vedblev haardnakket at stirre med et ubestemt Smil ned paa Handsken, hvis Gjenstridighed hun maaske var ret taknemlig for. Endelig fik hun Haanden fri, den Haand, der nu bar min Ring; det forekom mig, at hun kjærtegnede den med et Blik, og at Stephensen skjænkede den et vrantent Øiekast.

Han vidste ikke selv, hvad Paaskud han for Konferentsraadinden fandt til at gaa hvor Synet af hendes gode Ansigt smertede ham, som en hemmelig Tyv ; ude i Gangen stod den lille Fru Stern: De gaar ogsaa, sagde hun, helt forfjamsket. -Ja, sagde Berg. -Ja Jeg ogsaa, sagde hun og gav sig til at knappe Handsken op igen.

Clara snappede Relikvien fra hende. Ah! sagde hun og borede Næsen ned i den hvor den dog er dejlig! ... Maa jeg ha' den, hva' Baby? , du kan tro nej! skyndte Baby sig og rev Handsken fra hende igen og gemte den ilfærdigt helt nede paa Bunden af Lommen. Kaninen sendte de to andre et forskræmt Blik og rødmede. Hun begreb ikke, at de saa frimodigt kunde blotte deres Hjertes Følelser ....