United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar hun skjænkede mig Noget, var det gjerne med en Trudsel; saaledes lod hun mig subskribere paa en Klassiker-Udgave og gav mig forud Penge til Indbindingen hun gjorde overhovedet Intet halvt , det er et lille Bibliothek paa henved hundrede Bind , og da hun gjorde det, sagde hun til mig: »Hvis du nogensinde, selv i den yderste Nød, skiller dig ved dine Klassikere, saa vil jeg, dersom jeg er død, komme som Spøgelse og plage dig,« og jeg tvivler ikke om, at hun vilde holde Ord.
»Nu skal De faae Mjød at drikke dertil,« sagde Andrea Margrethe, idet hun tog en Flaske ned og skjænkede mig et Glas fuldt, »see nu kan De bilde Dem ind, at De er i Valhalla og drikker Mjød og spiser Jødekager.«
Og alligevel kunde jeg selv ikke nu finde nogetsomhelst Interessant ved »den Røde«, i mine Tanker saae den ud som enhver anden Hest. Desmere Opmærksomhed skjænkede jeg den anden Hest, det var »Gamle«, thi den syntes mig at svare ganske til sit Navn og bære sig ad, som jeg kunde tænke, at Gamle selv, det vil sige Christopher, vilde have gjort.
Men da jeg imorges stod op og saae, at Rosenknoppen den, Frøkenen skjænkede mig igaar, allerede var ganske bleg og vissen, saa ... ja, saa blev jeg noget tungsindig tilmode, og det er ligesom det sad mig i Kroppen endnu. Men det var jo en Taabelighed, for jeg vidste jo forud, at saadan en Blomst ikke kan vare evig. Og Frøkenen har vel Aarsag til at lee. Abigael . Jeg leer ikke.
Først nu, da hun gav mig Vished, og jeg følte mig ganske rolig og lykkelig, kunde jeg physisk mærke, hvor stærkt Spændingen og Angsten havde taget paa mig. Minna havde følt det og kunde ikke lade være med at smile ganske hemmelighedsfuldt og med en lidt smigret Mine, medens hun skjænkede Hr.
Men Minna vedblev haardnakket at stirre med et ubestemt Smil ned paa Handsken, hvis Gjenstridighed hun maaske var ret taknemlig for. Endelig fik hun Haanden fri, den Haand, der nu bar min Ring; det forekom mig, at hun kjærtegnede den med et Blik, og at Stephensen skjænkede den et vrantent Øiekast.
Han trommede med Fingrene paa Bordet og stirrede drømmende ud for sig: »Opvarter Johannisberger Schloss! til tydske Minder, tydsk Vin!« Ungdommens gyldne Dage, Kunstnerliv! tænkte jeg. Han hænger ogsaa ved sine Dresdener-Erindringer, ak! hvad kunne de være imod mine! Vinen kom; han skjænkede i: »En Skaal for vore Elb-Florentiske Dage!« Vi klinkede, drak ud og stirrede længe tavse hen for os.
Denne Reise var ikke blot en ret nødvendig Hvile efter anstrengende Arbeide, men den var først og fremmest en Studiereise, der skjænkede mig blivende Udbytte.
»Hvorom?« spurgte Corpus Juris, idet han pludselig holdt inde med sin Marsch og standsede foran mig. »Om det, som jeg nu har fortalt Dig.« »Ja Du maa undskylde, men jeg var saa optagen af mine egne Tanker, at jeg slet ikke har hørt, hvad Du har sagt.« Jeg maatte da begynde forfra igjen, og Corpus Juris skjænkede mig nu større Opmærksomhed.
Og dog har I været mild og venlig imod mig hver eneste Dag. Hvorfor talte I da til mig, og smilte til mig, og skjænkede mig Blomster ... skal vi da heller aldrig mere sanke Blomster med hinanden? Abigael . Nei, aldrig meer. Ambrosius . Saa gik det dog, som jeg sagde engang, at de visnede paa den tredie Dag. Men hvad bryder I Jer om det? For Eder er der sagtens ingen Blomster visnet.
Dagens Ord