United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Birger greb en Opvarter, der kom svirrende med nogle Fade, i Kraven, saa han standsede. "Hansen," sagde han, "lad os faa et Bord for Satan!" "Der er skam ikke i Øjeblikket, Hr. Birger," sagde Opvarteren. "Men det der ovre i Hjørnet bliver straks ledigt." Og han forsvandt igen.

Damen, en buttet, lille rødmosset En, slog Klappen paa Døren lige overfor Idas Kabinet ned med et Smæld: -Optaget, raabte hun. -Optaget, sagde Herren og slog paa Klappen med sin Stok; og den yngre Opvarter, som allerede havde set dem, raabte ved Buffet'en: -The, Smør, ristet Brød, fire bløde Æg.... -Seks, brølte Herren, og Døren blev smækket i.

De er vist ogsaa sære, mange af dem jeg synes, de, som varter op, de gaar og ser saa underligt paa dem ... Kan De se den tykke Opvarter der sikke han ligefrem slænger Maden ned paa Bordet foran dem ... Se, der kommer en Hund aa, det er Synd: den faar vist ikke noget.

Inden vi endnu havde hængt vort Overtøi fra os, indfandt der sig en meget fed, bleg Opvarter med Carbonade-formede Whiskers. Han foer hen til Stephensen og trak hans Paletot af ham med et: Velkommen, Hr. Professor! Og sandsynligvis for at der ikke skulde kunne blive nogen Tvivl tilbage om hans Personalkundskab tilføiede han skyndsomt: Kommen fra Danmark for at male her igjen, kan jeg tænke?

Majestæt havt den Naade ved Allerhøistsammes Kroningsfest at udnævne mig til opvartende Kammerjunker hos Hendes Majestæt, vor allernaadigste Dronning; men naar jeg opvarter Eder, skjønneste Abigael, er det i Kraft af en anden Udnævnelse, som er mig endnu dyrebarere end den kongelige Gunst. Kald mig derfor ikke Kammerjunker, kald mig Claus.

Hun holdt bestandig mest af de Veje, hun var vant til. Saa kendte man alting, hver Krog, hver Baad og Vinduerne og næsten ogsaa de Mennesker, som kom. Og der var nogle, som hilste, ligesom hjemme i Horsens. Nu nikkede han ogsaa, den gamle tandløse Opvarter paa "Rørholm". Det var fra forleden Morgen, da de drak Kaffe dér, fordi Karl v.

Han trommede med Fingrene paa Bordet og stirrede drømmende ud for sig: »Opvarter Johannisberger Schloss! til tydske Minder, tydsk VinUngdommens gyldne Dage, Kunstnerliv! tænkte jeg. Han hænger ogsaa ved sine Dresdener-Erindringer, ak! hvad kunne de være imod mine! Vinen kom; han skjænkede i: »En Skaal for vore Elb-Florentiske DageVi klinkede, drak ud og stirrede længe tavse hen for os.

Der var jo to Ting, Manasse nærede en levende Interesse for, og det var: Missionærer og Røvere. Hans Fader havde været Missionær i Cumberland, men havde maattet flygte fra sin Menighed, fordi Stedets Troldmænd stræbte ham efter Livet. Hele Aftenen gaar med Fortællinger; jeg opvarter med frygtelige, italienske Røverhistorier, Manasse fortæller grønlandske Sagn.