United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han trommede med Fingrene paa Bordet og stirrede drømmende ud for sig: »Opvarter Johannisberger Schloss! til tydske Minder, tydsk VinUngdommens gyldne Dage, Kunstnerliv! tænkte jeg. Han hænger ogsaa ved sine Dresdener-Erindringer, ak! hvad kunne de være imod mine! Vinen kom; han skjænkede i: »En Skaal for vore Elb-Florentiske DageVi klinkede, drak ud og stirrede længe tavse hen for os.

Hvor han spillede, denne Englænder, spillede paa en Maade, der var Indsatsen værdig. Men jeg, mine Venner, jeg var storartet! Af de fem, jeg skulde vinde, naaede jeg de tre i første Omgang. Bart tyggede paa sit Overskæg og trommede med Fingrene, medens jeg allerede følte mig i Spidsen for mine smaa Hallunker. I anden Omgang vendte jeg Kongen op, men mistede to Stik jeg havde nu fire mod hans to.

Jeg stod i Vinduet, saae ud i de dunkelviolette Skyer, bag hvilke Solen var gaaet ned, og trommede ganske sagte paa Ruden: »Hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøiPaa en Gang siger Gamle: »Hør, Frederik, skal vi tage Nicolai med til Nøddebo imorgen?« »Nicolai har vist ingen Penge«, svarede Corpus Juris.

En langhaaret Professor, der fik sig sin »Frühschoppen«, udviklede for en Kreds Andægtige, at naar det efter en saadan Varme paa denne Tid begyndte at regne, saa blev det aldrig ordentlig Veir før til September. Imidlertid trommede Regnen paa Taget, indtil den holdt op med at tromme og begyndte at plaske. Det blev saa dunkelt om En, at man følte sig ligesom blændet af det unaturlige Mørke.

Han sad og trommede med Knoerne paa Spillebordet og saa paa Uret hvert halve Minut. Klokken er elleve, sagde Hans Højhed. Han havde allerede Kortene i Hænderne. -Ja Deres Højhed. Maria Carolina tog Plads, og Hans Højhed gav Kort. De spillede i Tavshed, gav, tog Kort og stak. En Lakaj listede over Gulvet med Theservicet. Komtesse von Hartensteins Strikkepinde raslede sagte.

Men han havde været taknemlig og havde elsket Kvinden og troet, at saadan skulde det være. Han havde været ung, selvfølgelig. Blodet havde kogt i ham, som Sødsuppen nu stod og kogte derude i Køkkenet og trommede mod Laaget for at slippe ud. Og Glæden havde staaet om ham som en Em, der blindede ham og andre.

Tak, jeg skal ikke have mere! sagde Kaninen og kastede et frygtsomt Blik hen mod Baronessen, der sad og trommede med sine hvide Fingre paa Dugen af Utaalmodighed over Gemalens Madlyst. Ja, hvor er dog Frøken Jansen mager! udbrød Karen pludselig Hendes Ben er meget tyndere end mine! , , ! lo Baronen. Taler du nu igen uden at være spurgt! sagde Baronessen.

De sagde, tror jeg nok, noget om Ellen lo ganske kort at jeg var en Forbryder. Maa jeg spørge, kalder De det fordelagtigt? Vilsac trommede et Øieblik ganske svagt, utaalmodigt paa Hattepullen. -Hvem har refereret Dem den Samtale? -Det er jo ligemeget. Der var vist en ti-tolv Herrer tilstede. -Den, som har sagt det, har handlet, handlet meget mærkeligt.