United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thi hendes sky Blik og hendes nervøse Faren sammen, naar nogen nærmede sig, tydede langt snarere paa Uro og ond Samvittighed. Vil du med en Tur efter Frokost, Vilde, ned og se paa det inddæmmede? havde Baronen spurgt et Par Gange Havren dernede staar, som den var plantet ! Nej, kære, jeg har ikke Lyst. Og Lyst til at tage ud paa Besøg i Egnen, havde hun heller ikke.

Saa standsede han bag hendes Stol og sagde sagte: "Skulde vi ikke spørge Doktoren," han snuppede Ordene af som i Angst, blev rød i Hovedet, mens han talte. "Jeg har spurgt," sagde Moderen. Mer ikke, og William gik atter frem og tilbage med sænket Hoved. Høg kom lidt efter. Nogle Dage efter rejste Høg pludselig til København.

De hørte igen Uhrenes Gang, mens Sofie tændte et eneste Lys, hvor Stearinen krøllede sig som lange Traade op mod Flammen og faldt. -Sover hun? spurgte Ida igen. -Hun er vaagen. De hørte den hivende Aande og en Stemme, der mumlede. -Taler hun? spurgte Ida. Hun havde rejst sig. Hun følte Haabet næsten som et Stik i sit Bryst, da Vaagekonen skød Døren op. -Har hun spurgt efter mig?

Vi havde næsten talt sammen i et Kvarter hun havde tilfældigt spurgt mig, hvor jeg nu boede, og hun syntes slet ikke forbavset eller forfærdet, da jeg sagde Claridges, og at jeg var alene. Alt, hvad hun sagde, var: "Hvilken ensom lille Pige! Men det maa være en Hvile sommetider at være alene, og De maa lade Deres Venner komme og se til Dem, vil De ikke nok det?"

Saa reiste hun sig, og gik ham imøde. Hun var besynderlig fortumlet, og de havde talt en Tid, og hun havde spurgt og svaret mekanisk uden at vide, hvorom der blev talt. Saa vaktes hun ved Schønaichs Navn. -Grevinden skal være i Vente, sagde Generalen. -Hans Søster? -Nei hans Frue? Ellen saa op, forbauset. Og uden at forstaa gentog hun: Hans Frue.

Derom havde man ikke spurgt, da man anordnede, at der skulde holdes pædagogiske Forelæsninger.

Blandt de ni Mand, vor Baad havde bjerget, var Kaptajnen, men han var ligesom de andre forfærdelig medtagen og maatte bringes nærmeste Sted hen, det var ind til Gammel Skagen. Saa vi saa' ingenting til ham mer'. Men vi har spurgt, at han var saa taknemmelig for sin Redning, saa helt overvættes lykkelig.

Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det egentlig var for en lille Dame, han havde haft til Bords, og Kandidaten havde forklaret det og sagde: -Iøvrigt vist en meget dannet lille Pige ... Men og Kandidaten havde nogle underlige Smaabevægelser med Hænderne man sidder jo dog, Kammerjunker, og siger til sig selv, at saadan et Menneske kunde smitte.

Da var fire Mand saa rent udmattede af at ro og manøvrere i den svære , at de maatte mælde sig fra, og saa blev der spurgt paa Stranden, hvem som vilde tage frivillig med. Det var der nok, der vilde, og Jens Christian valgte fire af de stærkeste.

... Tine havde sat sig hun vidste ikke, om Fru Appel havde hort hende, for hun havde ikke hilst og ikke rort sig. Men saa sagde hun: -Han har spurgt efter Dem. Men nu sover han. Og Taarerne brast frem paany, som om hvert mindste Ord, hun sagde, maatte kalde dem frem. Tine talte ikke; og begge sad tause, som grebne af den samme Sorg, og stirrede paa det blege Ansigt.