United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Hvordan er det, Du kjører?« raabte Frederik til mig, »bliver du ved paa den Maade, saa vælte vi.« »Jeg kjører, som jeg skal kjøre«, svarede jeg, »pas Du blot Dig selv«, og atter drev jeg det ene Slag efter det andet mod den ulykkelige Gamle. »Nicolai, De er jo ond mod Dyrene«, sagde Andrea Margrethe til mig.
Den, der ikke gider, han kommer ikke i Fortræd og han gør ikke Fortræd. Det er anstrengende at være ond, og det tager paa Kræfterne at være ulykkelig. Naar man ikke gider, saa svæver man over Vandene, og man bliver et godt Menneske." Og Anna havde smilet til ham, som om hun ganske delte hans Tanker. I det hele taget gik hun i den sidste Tid smilende om og med store, lykkelige Øjne.
Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion? Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!" Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
Gennem dem faar Forældrene Lov til at leve med i den næste Slægt ogsaa: de staar endnu midt ude i det hele og kan mærke, hvordan det lufter ind imod dem ... Men naar Børnene gemmer sig ind til En og med Villie gør sig gamle ligesom En selv, saa er der jo slet ikke mere. Saa synes man, at hele Verden udenom En er bleven ond, og saa er der ikke mere tilbage uden at dø." Han havde talt sig varm.
Hun lo overmodigt og lykkelig og paastod, at nu kunde hun godt være et helt Aar paa Hvidgaard uden at blive »ond« ... Men næppe nærmede Toget sig igen den hjemlige Jærnbanestation, før hun blev bleg og tavs. Og da Landaueren med hende og Palle holdt foran Gaardens Trappe, knyttede hun sine Hænder og hviskede hen for sig: Hvor jeg hader denne Gaard ...!
Men da Hjemkomsttiden var inde, og ingen saa ham, begyndte de ledige unge Piger allerede at glæde sig over hans Forlis. Han var saa ond, syntes de. Men da han saa med eet kom til Syne om Næssets Pynt, raabte alle: „Han dernede ser jo ganske ud som Pebersvenden!“ „Og Pebersvenden har Fangst med!“ var der en, der raabte.
"Jeg vilde hellere dø end tilbringe Resten af mit Liv paa Tryland." "Han bliver engang fabelagtig rig, véd De nok, og De kunde faa Fatter Montgomerie paa Deres Side i en Haandevending og vende op og ned paa hele Huset. De skulde dog hellere tænke over det." "Jeg vil ikke," sagde jeg, og jeg følte, at mine Øjne funklede. Hun løftede sine Hænder som for at værge sig imod en ond Aand, og hun lo igen.
De arbejdede og slæbte, og deres Legemer krummede sig i ond Iver, medens de stablede en svinglende og vaklende Pyramide af Bjælker op over ham, højere og højere, helt op under Taarnstuens hvælvede Loft ... Tag os ind til Dig, Nils Uldahl? Nej! sagde han. Saa lo de paa ny vildt og truende: Han duer ikke mere! sagde de Lad ham dø!
Der bankede en Puls i den blide Stilhed; en Krusning løb over Vigen, selve den dunkle Luft syntes at fare sammen som et Væsen, der mindes sin Hemmelighed og sin Skæbne. Men blot fordi Mikkel havde tænkt Navnet, blev han fattig i Sjælen og ond, han fnøs og rettede sig. Tys! Nede i Byen lød Stemmer. Raabene medbragte en Forestilling om oplyste Rum og om noget, der nu foregik.
Ingenting! ... de kan jo baade se og høre og springe omkring; hva' Fa'en skal de saa med Legetøj! ... Men vi skal være gode imod dem, Vorherre har været ond ved, staar der. Maren Ørentvist laante Møllen og blæste paa den, saa den snurrede vildt: Se, hvor den suser! sagde hun henrykt.
Dagens Ord