United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du har prøvet ... og ..." hun holdt inde og lidt efter gentog hun mekanisk: "Du har prøvet." William rørte sig ikke. "Jeg vidste det," sagde hun. Og pludselig brød Taarerne frem og randt stille ned ad hendes Kinder. Hun gik hen over Gulvet og satte sig paa Puffen ved Siden af ham, gav sig til at klappe hans Haar, som hendes Taarer vædede. Men han vedblev at sidde der ubevægelig.
Mekanisk knappede Pigen sit Kjoleliv op. Detektiven snappede et Stykke Papir fra hende. I samme Øjeblik gav hun et Skrig fra sig og faldt om paa Gulvet i hysterisk Graad. Men Detektiven rakte Papiret til Frk. Darling. Det var virkelig Ægteskabsløftet. Kapitel I. Den Agtelse, Grev Campnell nød selv i de højeste Kredse, skyldtes fra først af Sagen angaaende den stjaalne Traktat.
Jeg var i disse Dage saa overtroisk som en gammel Kjælling, fordi kun mine Forhold existerede, og Alt maatte have Betydning for dem. Fru Jagemann sad i sin Stol og halvsov med aabne Øine; hun forstod Intet af, hvad der bevægede os, men mumlede mekanisk: Allerkjæreste Ak Gud, ja det kan man rigtignok kalde Talent.
De holdt begge op at lé: Mathilde, vilde han sige men tav og blev kun staaende. Hun stod som forstenet, stirrende rundt om sig i Stuen, der lignede Valpladsen efter en »Tagfat«, som søgte hun, Hjælp eller Flugt før hun mekanisk lod Hænderne synke.
"Det er saa dejligt," sagde hun, "saa smager man Blomsterne." Han plukkede mekanisk en Blomst. "Ja," sagde han og aandede, "det er dejligt." Saa blev der igen Tavshed. Kamilla bøjede Hovedet og foldede Hænderne over sine Knæ. "Vi var nogle store Børn i Onsdags," sagde hun. "Ja," svarede han. "Og De har skrevet Digte om det."
Herluf følte sig kun som bedøvet og saa ganske uskikket til at tænke, mens han, idet han gik ned mod Østergade, vendte sig mekanisk Gang paa Gang for at stirre forbavset tilbage paa lille Fru Sterns forandrede Ansigt. Paa Østergade kom Adolf imod ham.
Og Vognene begyndte at gaa igen og Tine mekanisk med, da Baronen raabte ned over Vejen: -Jomfru Bolling, fra Lieutenant Berg er der Bud, at han er rask og hel ... Mr. Arboun har bragt det. Tine var stanset; hun begreb ikke strax. Saa forte hun Haanden hen over Ojnene, langsomt, og blev staaende.
Hun kunde ikke holde fast paa nogen enkelt Idé, men hendes Hjerne var fuld af springske og usammenhængende Tanker ligesom en Fluesværm. Hun fik en mekanisk Bevægelse med Hænderne omkring Tindingerne som for at presse paa Tankerne, der flygtede. Hendes Blik var stirrende og glasagtigt. Smerterne og Morfinhungeren fortærede hende. Hun tænkte paa at berøve sig Livet.
Og for hende stod det dog som noget selvfølgeligt, at maatte han gaa sin egen Vej, kunde det ikke være andet ja, saa maatte han opgive Navnet, saa var Slægten uddød. Men hendes Kærlighed var stærk nok til at ofre hendes Forhaabninger Han rejste sig fra Sofaen og gik i Mørket rundt omkring i Værelset, han stødte paa Møblerne uden at mærke det, væltede Stolene og rejste dem igen mekanisk.
"Deres Søstre har jo Hævningen De er desværre ikke ... saa godt stillet." William saa igen op. Han bøjede Hovedet. "Nej," sagde han sagte. Han blev saa underlig kold om Hjertet. "Men man kan da heldigvis blive til noget, selv om man er fattig." Fattig det var William, som om han fik et tungt Slag i Nakken: "Ja heldigvis." Han talte tonløst, mekanisk frembragtes Lyden.
Dagens Ord