Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Hvad det dog var for en Sang saa blød ... Hun lænede sig længere frem, og hun var angst for at miste en Tone, naar Stemmen sank ... En Natsværmer svirrede forbi, mekanisk slog hun den bort med sin Haand, mens hun holdt Øinene fæstet paa de hvide Gardiner, hvorfra Sangen kom ... Weil sie gestorben ist Weil sie gestorben!
Han spilede uafladelig de magre Minder ud og gjorde mekanisk sin Dont paa de samme Steder, hvor hun ikke mere var. En stærk Støj, et nyt Ansigt vakte ham pludselig, og han saá et Øjeblik Salen, Balustraden, de kendte Borde og Menneskene rundt om. Saa faldt han tilbage i sin Døs led ved al Ting og med en Smerte i sit Bryst som et Stik.
Tine vidste ikke, hvorfor hun fulgte med, da han gik derind. Berg saa Bolling lille og affaeldig sad han ved Sengen; han vilde ikke have kendt ham igen. -Det er Skovrideren, raabte Madammen, det er Skovrideren, som vil se til dig. -Ja, ja, svarte den Syge blot, med tungt Maele, uden at lofte Hovedet fra de gamle Hefter. Haanden rakte han mekanisk frem.
"Jeg har været ude at spise," sagde han, "Spis, spis, man trænger til det paa saadanne Dage." "Vi har spist," sagde Nina. "Men man bør have nærende Ting, meget nærende Ting, køb noget Oksekød i disse dage, Nina, meget Oksekød." Han gentog Ordene mekanisk, talte som En, der gaar i Søvne. Han gav sig til at rode i Buffet'en og tog tre Glas frem.
Ida hørte det, halvt i Søvne, og helt mekanisk satte hun de bare Fadder ud paa det strikkede Tæppe foran sin Seng. Nu maatte hun op. Hans Christensen var der med Mælken. Hun tændte ikke Lys, men listede sagte rundt i Mørket og fik Klæderne paa sig. Hun saa blot Moderen, der sov siddende oprejst i sin Seng, som en bred Skygge, der dækkede Daglysningen bag Gardinerne.
Johannes havde rejst sig forude og saa over Elias' Hoved hen paa Biddet. Snøren holdt han i Haanden og bevægede den mekanisk op og ned. Pludselig strammedes den, og han kunde ikke røre den. Havde den mon faaet fat i en Sten paa Bunden. Han halede til med begge Hænder og fik halet et Par Tommer ind. Saa halede han atter af al Magt og fik igen nogle faa Tommer ind. Hvad Fanden var det?
Naar Hunden foer op i Gaarden, eller Vinden slog forbi Ruderne, gøs hun og lyttede nei det var ikke ham, og hun blev ved at strikke og bevægede Læberne mekanisk, naar hun talte Maskerne. Og Faderen kom ikke. Hun begyndte at dække Stykker over Møblerne og at rydde op til Natten, hun vilde ikke blive oppe; hendes Øienlaag faldt sammen af Træthed, og hendes Lemmer var tunge som Bly.
Emmanuelo de las Foresas og Charlot spise hos sig, de to alene. Charlot talte ikke og rørte ikke Maden. -Spis, Charlot, sagde Fru Simonin. Det er Deres Livretter. Charlot tog mekanisk. Tak, sagde han. Han sad som stum, med Øjnene fæstet paa hende, stum og hjælpeløs. Charlot vidste det ene, at nu var hans Lykke ude. Nu i Aften var det ude. Og der var ingen Raad, der var slet ingen. Hr.
De andre havde sagt, han sad dernede med Rektor, selv havde William ikke set ham. Han havde staaet henne ved den første Kulisse hele Tiden og blev ved at sige sin Rolle frem mekanisk, men med skiftende Tonefald. Greb sig saa i at sige den forkert og begyndte forfra med nervøs Hast, der lod de mumlende Ord snuble over hinanden.
Olsen lidt efter, han bakkede paa Piben ... "Saa iovermorgen maa jeg præsentere Papiret for Hr. Baronen." Hr. Olsen rejste sig, "For der maa være Orden i Forretninger," sagde han. William saá sløvt op: "To Dage," sagde han tonløst. "Det er en lang Tid," sagde Hr. Olsen. William rejste sig, knappede sin Frakke, tog Hatten, alt uden at tale, mekanisk, sammensunket handlede han.
Dagens Ord
Andre Ser