United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
To Aar senere besøgte jeg Professor Studemund i Strassburg, med hvem jeg ønskede at drøfte et Par Spørgsmaal vedrørende Plautus. Hans første Ord til mig var: "Sprechen Sie Deutsch oder Französisch?" Jeg svarede, at naar jeg besøgte en Tysker i hans Hjem, talte jeg Tysk, men besøgte han mig i Danmark, vilde jeg bede ham at tale et andet Sprog.
"Nein", svarede han, "der kommt nicht. Das kann Jedermann thun; das können Sie thun." Det skulde være en Kompliment. Mere stilfærdig var den 5 Aar yngre Heinr. Brunn fra Bonn. Han var ogsaa i det ydre en Modsætning til Mommsen; han var lige saa mørk, som Mommsen var blond. Kunsthistorien var hans Speciale.
Dæ kommer saa manne onge hos mæ, o allesammen vil de hae o vi'e, om de skae hae hinanders. Saa ser jæ paa disse hersens her o sier ja. Du gør mange lykkelige om Aaret. Hjov! Hun trækker Munden helt om i den ene Side. De' æ jo ekk saa farle en Sav. Hvae skae ma sie te'et, naar de kommer helt grædendes te' ens Dør o ved ekk derses levendes Raad. Sæ'føllelig skae de hae hinanders.
»Die alte Pulverhexe! kommt sie immer so hereingelatscht!« Spil nu lidt for mig, Minna, sagde jeg, jeg har endnu slet ikke hørt dig spille, og jeg har glædet mig saa meget dertil. Minna bad ynkelig for sig, men jeg trak hende hen til Claveret. Der var endnu Dagslys nok til at se Noderne.
Hvad det dog var for en Sang saa blød ... Hun lænede sig længere frem, og hun var angst for at miste en Tone, naar Stemmen sank ... En Natsværmer svirrede forbi, mekanisk slog hun den bort med sin Haand, mens hun holdt Øinene fæstet paa de hvide Gardiner, hvorfra Sangen kom ... Weil sie gestorben ist Weil sie gestorben!
Lis og jeg sidder tilbage og ser hinanden stift ind i Øjnene. Ane er gaaet. Der var saa mange Munde, der ventede paa at blive fyldt derhjemme. Men jæ skue jo lie ing o sie jer de'. Jeg staar ude i Køkkenet og hjælper Lis med at vaske op. Vi er færdige. Jeg hænger Tørrestykket henover Snoren ved Komfuret og kommer hen til Bordet. Min Løn for Arbejdet.
Ja, jæ kae jo liesaagodt sie jer de'. De' æ smens ekk fordi, de' skae være en Hemmelighed ... Hun trækker Ordene ud i det uendelige. Lis sidder lige ret op og ned. Jeg finder et Stykke Sukker til Hunden og rækker ham det. Jæ æ smens bleven forloven ... hæ ... ja ... Til Lykke! Til Lykke! Vi maa trykke Ane i Haanden. Hvem ... hvem ... er den heldige. Ja, hvem tror I? Vi maa ryste paa Hovederne.
Ved Middagstide er jeg hjemme igen. Niels sidder paa Brønddækket og venter paa mig. Stokken og Bylten ligger ved Siden af ham, og han har Frakken paa. Jæ vill' bare sie dæ Farvel. Han rejser sig og tager sine Sager i Haanden. Du er lige kommet. Jæ æ færde. Hans store, blaa Øjne ser op imod mig. De gnistrer af Fryd. Jæ vil saa ræesomt gærn goe. Du skal grave.
Naar hun ekk maa faa dæ, skae hun vel hae en anden. Du ved dog ikke hvem? Nu ser jeg tilbage, og vi holder hinanden fast. Næi, men de' kae du jo savtens sie mæ. Jeg bøjer mig ind over Bordet og siger det. Hæ ... hæ ... hæhæ! De' var osse novet for en knøv Pie o goe i Lav me'. Jæ har alder set ham goe ud me' en Tøs en eneste Sommer.
Die Dänen haben Sie doch immer sehr perfid behandelt," hvorpaa jeg kun svarede, at det kunde jeg ikke give ham Ret i. Jeg kom forøvrigt uden Ulempe til Frankfurt; men da jeg der paa Hotellet indførte mit Navn i Fremmedbogen, betragtede man mig med meget mistænksomme Øine.
Dagens Ord