United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !


Himlen var høj og lys, og der laa som et perlende Sølv over Sundet: Ja, sagde Berg, idag er det Foraar. Man kom ikke frem i Sværmen for glade Grupper, der standsede foran Vandet eller saa' over mod Kastellets grønne Vold de første Sirener stod i Knop langs dens Gange som havde de aldrig sét den før. Og alle Munde var paa Gled, saa det lød som et eneste Kor.

Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde hele Legemet i Tomme. Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, dreje vi også hele deres Legeme. Se, også Skibene, endskønt de ere store og drives af stærke Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu står.

-Lad den gaa med, lad den gaa med, sagde Fru Berg og slog en sidste Sortepolse som en tyk Snog hen til Ane Taekkemands: -Der er mange Munde, sagde hun; og de delte Portionerne ud til Huskonerne, som rullede Peberne omhyggeligen ind i Bomulds Klaeder og kyssede paa Haanden baade "Fruen" og "Jomfruen".

Vi saa frygtelige Hoveder ved Vinduerne, Hoveder, skæggede til Tindingerne, med sort, uredt Haar under Faareskindshuerne, og dumme, gabende Munde. "Hourra! Hourra!" skreg de og affyrede deres Karabiner, men vore Folk var inde i Huset og i Struberne paa dem, før de fik gnedet Søvnen af Øjnene.

Lis og jeg sidder tilbage og ser hinanden stift ind i Øjnene. Ane er gaaet. Der var saa mange Munde, der ventede paa at blive fyldt derhjemme. Men skue jo lie ing o sie jer de'. Jeg staar ude i Køkkenet og hjælper Lis med at vaske op. Vi er færdige. Jeg hænger Tørrestykket henover Snoren ved Komfuret og kommer hen til Bordet. Min Løn for Arbejdet.

Vi gik ogsaa derhen og saae Præsten, Præstekonen og Gamle sidde derinde om en stor Punschebolle. =Edite, bibete, collegiales!= sang Præsten ud til os, og idet han hævede det fulde Glas i Veiret, raabte han til os: »Se saaledes gaaer det de artige Børn, som smukt blive hjemme; de faae Punsch at drikke, medens de uartige kan staae udenfor med tørre Munde.

Kolosssæums og Forum Romanums Ry er i Alles Munde, fordi Utallige har set dem og naturligvis, naar de kommer hjem fra Rejsen, skynder sig at fortælle Naboer og Gjenboer om, hvad de har set. Provences antike Theatre og Arenaer, dets Mausoleer og Arkader kjender Ingen. Men derfor er de der alligevel i ikke mindre overvældende Rigdom.

Grønlænderne levede i foreløbig Overflod og var glade. Den store Kødgryde havde staaet over Ilden hele Eftermiddagen og havde mættet mange Munde. Nu var det Aften. Gamle Beate havde lovet at fortælle, og det store Hus var fuldt af Gæster. Kaffekopperne havde lige været Omgangen rundt.

Det var, som om det store Maskineri arbejdede tungt i den kolde Tavshed: Portier'ens Klokke klang som en Ligklokke, Kelnerne styrtede sky og uden Smil om de ellers saa høfligt smilende Munde hen over Gaarden under Glastaget. Overalt i Huset blev Tale til Hvisken, Latteren frøs og døde bort.

Vore Længsler flyder som store, hvide Blomster paa dens Væld. Saa mange Munde aander deres Glæde ud imod mig, en hed Lykke, der griber ved sin enkle Inderlighed: at være til.