United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jæ søns, jæ skue kende hinner. Han tager selv Lygten og bøjer sig ned over hende. Ogsaa Marie ser nu til. Hun har ellers hele Tiden staaet og drejet Ansigtet bort. For saaen o se Lig lie ingen man skae i Seng. Begge de to gamle ser stift paa hinanden. Han har igen rettet sig i Vejret. Jov bastemt, de' æ hinner, Far. De' æ den samme store, krovede Næse. Ja ... jæ tror nu osse ... Hvem!
Og idet hun atter nærmer sit Ansigt tæt til hans, tier hun et Øjeblik som for at bringe sine Tanker i Orden, før hun føjer til: De' æ altsaa paa næste Søndav, a dæ lyses første Gang, o te November æ vi givte ... Uh, du kae ekk tænk' dæ, hvor de tovlige Mygger dov osse skae bide. En Raa kommer langsomt vandrende over Stien. Som en Silhuet tegner dens Billede sig mod de lyse Bøgepurrer.
Ja, saa fik vi altsaa osse Olle hjem, men de' æ jo da kuns godt, naar vi saaen skae sie de', a' hun har et Sted o tae hen. O hvae Folk sier, kommer de' jutte an paa ... Ja, de' æ snart non'ne Dave sien, I to legede sammen ... Ja, Gue æ de' saa ... Vi æ bleven krumme i Ryggen vi gamle sien. Jeg giver ham min Haand til Farvel.
Vi har taven hinner te' vos som vort eget, o de' æ da osse Meningen, a' hun skae arve vos, hvis a' hun da arter sæ vel ... Her ser hun fast paa mig. Ja, Vorherre har jo laven de' saaen, a' vi ekk skue havt no'en Børn. Hendes Far! Han er saaen en Slavs Musikanter ... men de' var nu Dem, jæ skue hae lidt o vide om.
I æ ells goe moe jerses Koner paa den Egn, skae jæ love. Onkelen ler, saa der staar Kagesmuler fra hans Mund langt ind over Dugen. Hendrik! Tanten ser stift paa ham. Han er ved at kløjs. Husmændene blotter lige Tænderne. Der sidder Kagerester langs Gummerne. Lis bliver sendt ud af Stuen igen. Husk dow paa hinner, Hendrik, hvae du saaen sier. Hun æ da begyndt o kær'stes, ve' jæ regte.
Hans Mønstring er færdig, og han stikker Haanden frem imod mig. Ud paa Engene. Jeg tager imod den. Den er tør og knoglet, og dens Greb sidder fast. Har du Ærend', for de' skae jæ osse. Saa følls vi. Vi driver langsomt afsted. Han i Spidsen. Lige over vore Hoveder muser en Taarnfalk. Den hænger og flakser paa spredte Vinger og kaster sig hvert Øjeblik ned mod Jorden.
De' kaen osse savtens, naar den alder blir bruvt. Det Svar var nok værd, at jeg bar Bunken hjem for hende. Før vi skiltes fik jeg den sidste. Jensens Fie æ bleven skruptyk ve' ham Frærik. De skae givtes te Jul o bo hjemme hos de gamle i Vinter. Hun krængede Munden helt ud, saa de tandløse Gummer skinnede i al deres Nøgenhed. Saa kluklo hun, saa Maven hoppede som en Bold under Forklædet.
Der staar en Spade inde i Tørveskuret, og Riven hænger derhenne i Æbletræet. Mas bare paa. Helledusenda, hvor jæ skae grave. Splintermæ om ekk Møjet skae rye mæ om Ørerne, for vi maa hae regte Møj paa først. De' skae logte dæjle, skae jæ love. Han slænger Frakken lige paa Stedet, hvor han staar og kaster Bylten fra sig. Nu goer vi an. Ane er i Køkkenet, gaa ind til hende først.
Ja, jæ kae jo liesaagodt sie jer de'. De' æ smens ekk fordi, de' skae være en Hemmelighed ... Hun trækker Ordene ud i det uendelige. Lis sidder lige ret op og ned. Jeg finder et Stykke Sukker til Hunden og rækker ham det. Jæ æ smens bleven forloven ... hæ ... ja ... Til Lykke! Til Lykke! Vi maa trykke Ane i Haanden. Hvem ... hvem ... er den heldige. Ja, hvem tror I? Vi maa ryste paa Hovederne.
Og du skulde have hørt saa kønt, som han sagde Tak .... Vi skal for Resten have en lille Bazar i næste Uge. Han har bedt mig om at gaa rundt med en Liste. De kan, Frøken Jensen. Og saa ser han saa bestemt paa een. Aah, han er et magesløst Menneske ..... Du skal give noget Mette. Jeg har Listen med. Næh, de skae jæ sgut'te, vi kae hae Bazar nok te Hverdavs.
Dagens Ord