United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han kiggede ogsaa bestandig hen til hende med sine missende Øine, og det selvtilfredse Smil syntes at sige: »Lagde du Mærke til, hvordan jeg forstaar at turnere Samtalen og føre den bort fra de Skjær, hvor den Klodrian var lige ved at sætte os paa Grund? Jeg haaber, du er mig taknemlig. Og hvor aandrig kan jeg ikke philosophere over Kunst! Det skulde han prøve paa, men han tier klogelig.
-Du er saa behagelig, naar Du tier stille, sagde han og blev ved at føre Haanden over hendes Haar helt blødt, men der var alligevel altid noget ved det, naar han kærtegnede hende, ligesom han kærtegnede en Jagthund. -Og jeg vilde netop en Gang gerne sige saa meget. -Hvad vilde Du saa sige? sagde han og tog ikke Haanden fra hendes Haar. Der gik et Øjeblik: -Tak, hviskede hun ganske sagte.
Man staar paa Stranden ved disse tomme og stille, disse forfrosne Hoteller, man er tavs af Forbløffelse, Havet tier ogsaa, det véd ikke et Ord til Forklaring, Briggen staar paa Sandrevlen saa uangribelig ansvarsløs, #den# kan ikke gøre for det, som hændte ... Oppe i Kapellet bag Klitterne ligger de otte danske Sømænd i hvide Klæder, deres Læber er stumme ...
Hvor vil da Spottegloserne regne ned over mig. Og naar jeg saa tier stille og ikke svarer dem imod, da vil de efterhaanden holde op med at spotte og bare staa tavse og se paa mig, og se, at jeg er mindre, end de troede.
De skulde hellere rent og bart holde Deres Mund, skulde De, end komme med saaden no'et Vrævl! Rottbøl, der havde en af sine slemme Dage, nikkede: Ja, det kan De sgu sagtens sige, som har Deres Forstand! nikkede hun Men det er ikke saaden at sitte her og tie stille hele Tiden, naar I andre snakker. Jo, naar man'te kan komme med andet end Vrævl, saa tier man!
Anders Graa undte sig selv at aflive den, han skød den en Armbrøstbolt i Stjærnen, og i samme Nu hug den Tænderne i Sneen. Jorden tog Hovedet først, og saa drev Kroppen bagefter, idet Stivelsen gik af Haserne. Ja . . . ja Jorden ved nok Besked, skønt den tier stille. Vi har vor Forlov en Tid, og jo gladere vi er, des hellere hopper vi paa den.
Deres Amerika er Paris; der, foregjøgler deres Fantasi dem, er der Plads for Alle, der er der Guld og grønne Skove at tjene, Rigdom, Position, Livsnydelse at hente, saasnart man blot strækker Haanden ud. Om de mange Tusinder, der gaar ynkeligt tilgrunde i den store Stads Livskamp, tier Rygtet, men om de Enkelte, hvem heldige Chancer bringer i Vejret, bærer det Beretninger ud til alle Kanter.
Jeg skar et Stykke af Osten, men maatte give Præstekonen Ret: Osten feilede Intet. »De skal heller ikke troe Alt, hvad Fa'er siger«, sagde Andrea Margrethe, »Osten er meget god.« »Ja naar Du siger det, saa tier jeg«, sagde Præsten. »=Mulier taceat in ecclesia=, det er udlagt: »i Kirken taler Fa'er, og vi tier: hjemme taler vi, og Fa'er tier.««
I Haven faar den fat i nogle visne Blade og sender dem højt i Vejret. Saa vælter det ned. Fnuggene prikker som Naale mod Ruderne. Det ses, som var Skyerne føget ned over Jorden og vilde suge den til sig. I Gaarden falder Sneen stille. Det lysner ind i Stuen, nu Brostenene er hvide. Over Vejene tier Fodslagene. Hele Dagen bliver det ved.
Hun er mildest talt ikke tilfreds med at sidde som Oldfrue uden Rang. Men Frøken von Hartenstein saa' mod Loftet. Man tier jo, min Go'e, om de illustre Personer, sagde Frøken von Hartenstein. Hendes Højhed havde set hele Basaren. Ved Udgangsdøren holdt Overborgmesteren Tale. Den Legemsdel, som er højest, naar man hugger Brænde, var i uafladelig Bevægelse hos Hr. Borgmesteren, naar han holdt Tale.
Dagens Ord