Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Og mens hvert et Blik sluger hendes Skønhed, der lyser af Glans, løftes vuggende det sidste Flor: Ellen staar der fri. Gevandtet slynget om de marmorstærke Skuldre, Bryst og Arme blottet, Benet tegnet fast under Stoffets bløde Linier; trodsig og kysk. Salen tier aandeløs foran denne Skønhed. Og da de røde Forhæng atter glider frem sidder man endnu med tilbageholdt Aandedræt og taus.
Lae mig se ... jov, min Sæl og Saliehed, hæ ligger hun sgu osse, o hun æ rød som de' pureste Guld. Solpletterne er store som Roser og Fluesværmen tæt over Mosen. Snart kommer Landsbyens Arbejdere. Deres Skraal og Banden vil jage hver fredfyldt Plet som Solstrejf til Skovens Dyb. Kaffe med hvidt Brød og gult Smør, vil jeg have, og vi tier stille ... Og saa den røde Pige.
Henrik har fortalt sin Oplevelse; vi sidder nu hver paa sin Sten og tier. En Mand skyder frem gennem Mørket og bliver staaende paa en Fjældkam. Han har ikke set os og raaber vore Navne. Det var Christian, der kom for at byde os til Maaltid paa friskfanget Sæl .....
»Naa saa Du vil, at det skal være en Hemmelighed? ja saa tier jeg«, sagde Præsten. »Hvad for Noget?« udbrød Forpagteren, idet han forundret saae fra Andrea Margrethe hen paa mig og fra mig hen paa Andrea Margrethe, »ja jeg tænkte da nok, at de Kjøbenhavnere ikke vare herude for Ingenting.«
Men de tier; de veed, at deres opponerende Røster vilde blive knuste under et milliontunget Indignationsskrig. Victor Hugo er ukrænkelig; at røre ved hans Ry er en Formastelse i Slægt med Landsforræderi. Nu, at han tæller mellem Frankrigs Største, falder jo heller Ingen paa at nægte.
»Nei«, raabte Corpus Juris, »Plagiat er det sandelig ikke; Formen var maaskee den samme, men Indholdet var nyt, og det er ikke Formen, men Indholdet, som det kommer an paa.« »Hu ha, jeg tier, jeg tier«, sagde Præsten, »før mig bare ikke en Proces paa Halsen, saa jeg bliver nødt til at gaae fra Hus og Hjem.
Ude i Foyeren gik det hvidt behandskede Konsortium og drejede uroligt paa Hælene. -Ja men ... hvad skal man saadan sige? sagde Martens, der altid svedte, naar han var i Kjole der har sin Interesse, sagde han. -Naar De blot tier stille, sagde Adolf grovt, der selv var saa nervøs, at han rev Knapperne af sine Handsker.
Dagens Ord
Andre Ser