Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. maj 2025
Baronen min underdanige Tak for det herlige Maaltid, saavel hvad spisendes som drikkendes Varer anbelanger, hvormed I næst efter ham, som er alle gode Tings Giver paa denne Dag, som saa ofte tilforn, har vederkvæget Vort Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, som har sin Bolig i denne skrøbelige Hytte.
Husk saa paa, at De er blevet advaret. Gaa, lav Dem i Stand til Rejsen! Jeg skal selv sætte mig i Forbindelse med Williams. Hvis De ikke er i hans Hus ved Frokosttid paa Torsdag Morgen, saa sparer De en Udgift, for De faar aldrig Appetit til noget Maaltid igen." Manden svarede ikke et Ord, men forlod straks Værelset; han saa ud som et Genfærd.
Henrik har fortalt sin Oplevelse; vi sidder nu hver paa sin Sten og tier. En Mand skyder frem gennem Mørket og bliver staaende paa en Fjældkam. Han har ikke set os og raaber vore Navne. Det var Christian, der kom for at byde os til Maaltid paa friskfanget Sæl .....
"Nu begynder det virkelige Eventyr," sagde Nikola og skænkede sig en Kop Kaffe. "Klokken er tre Kvarter til fem nu. Vi vil hvile os en halv Times Tid og saa gaa ned til Havnen og komme om Bord." Saa snart vi havde endt vort Maaltid, satte vi os i Lænestolene og tændte vore Cigarer.
„Jeg har fanget en vældig Kapiarfik,“ sagde Kæmpen og pegede paa Ribbenet. Drengen begreb ikke, hvad det var. „Jeg har fanget en vældig Kapiarfik,“ sagde han endelig, og da først forstod Drengen det. Kæmpen gav sig nu til at skære noget af Kødet fra og kogte Drengen et forsvarligt Maaltid. „Det er vanskeligt at finde lidt Adspredelse heroppe. Bliv her i Aften!“ sagde Kæmpen.
Byen levede rundtom, af og til klang høje Glædesraab langt borte. Da det endelig blev mørkt, listede Mikkel ud af Byen og bjærgede sig et Maaltid Mad i en enfoldig Bondegaard. For hver Bid, han sank, var han klar over, at han bedrog, siden han nu ikke læste længere. Og nu stod han her i den stille, svale Nat.
Men Ida blot stønnede. -Og saá telegraferede vi, hviskede Sofie igen. -Ida saá som et Par Skygger Frøken Sørensen, der kom med to Sølvstager, og Jomfru Thøgersen, der bragte en Dug. -Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste: det er til det sidste Maaltid. Og hun satte sig paa en Stol. -Vi venter Pastoren, hviskede Frøken Sørensen, og de to blev ved at liste omkring med saa mange Ting.
Omsider gik Axel fra Vinduet, slog det i. Han og Lucie tog sig for at holde Maaltid. Lucie viste ingen Nysgerrighed efter, hvad der var gaaet for sig. Derpaa lagde de sig til at sove. Det styrtregnede udenfor. Det var i Skumringen samme Dag, Axel blev vækket ved en Larm ude paa Loftet, Trin af en, der gjorde sig Umage for at løbe let, de tabte sig over Loftet og forsvandt.
Ingen tænkte paa at følge efter ham, selv Dingo syntes at have glemt sin Fjende. Man havde da ogsaa andet at tage vare. Først maatte man se at finde et midlertidigt Tilflugtssted og saa sørge for at finde et højst fornødent Maaltid. Fødemidler var der heldigvis ingen Mangel paa.
Alle Dagligstuer i Residentsen havde "Aakander paa Vand". Desuden var Hendes Højhed Hertuginden sulten. Hendes Højhed Hertuginden nød regelmæssig et Maaltid hveranden Time. Prinsesse Maria Carolina gjorde Kompliment for sin Mama. Dagene gik; den ene som den anden. Hendes Højhed havde Timer; og Hendes Højhed havde Fritid og spadserede med Mademoiselle.
Dagens Ord
Andre Ser