United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Kan De ikke fortælle en Historie," hun lagde sig tilbage, "det er saa dejligt her i Skumringen." "Jeg kan ingen." Og saa pludseligt hurtigt og afgørende: "Hvorfor skal vi ikke gaa?" "Saa deklamér noget," sagde hun, uden at høre. Han saá paa hende. Hun laa atter i den forrige Stilling, næsten halvt udstrakt med den ene Arm om Hovedet. "Der er kun ét, jeg kan," sagde han sagte. "Hvad er det?"
Det var saa stille, at Fuglenes Fløjt hørtes tydeligt inde fra Land. Ane Mette gav sig til at tale lidt om almindelige Ting, og Mikkel svarede ikke mange Ord; Baaden drev udad med den sidste svage Strøm i Udløbet. Ane Mette tav igen. Og Solen gik ned. Lidt efter krusedes Vandet, det var Fralandsbrisen, der rejste sig mod Skumringen.
Han holdt pludselig inde: -Sover Hendes Naade? sagde han. -Hendes Naade er vaagen, Deres Excellence. -Godt. Hans Excellence vendte sig og aabnede Døren. Han gik nænsomt gennem de tre Stuer, ind i Hendes Naades Sovekammer, hvor der var mørkt, saa, i Skumringen, alene Sengen ragede frem med sin Fløjelsbaldakin paa de fire Søjler. -Hvem er det? raabte Hendes Naade.
Men Moderen blev ved at stirre paa sit Lysthus over mod de islagte Enge: -Nej, sagde hun, og hun begyndte at græde, hun, som elskede det lyse Liv. * Moder, du som bøjede dit Hoved, da Sorgen kom, og lukkede dit Øje da Skumringen brød ind for dig og for os alle Moder, du, der slynges endnu Roser, Blomster, Roser om de hvide Søjler Roser, Blomster, Moder for de andre.
Og Døren til Sovekamret blev lukket paa Klem, mens de spiste.... Bai var meget taknemmelig. Enkefruen tørrede Øjne: Venner kender man i Ulykken, sagde hun.... Fru Linde kom om Eftermiddagen og sad og strikkede ved Sengen. Hun fortalte nyt og gammelt om den ganske Egn og om sig og sin Linde. Gamle Linde hentede sin Kone i Mørkningen, og de to Gamle sad en Timestid endnu ved Sengen i Skumringen.
Saaledes levede hun. Greven spøgte med, at hun ved Bordet drak mest af de tre. Thi Vinens milde Døs glattede alle Tanker ud i blød Bevidstløshed. Saa gik Skumringen, og hun laa hen paa en Chaiselongue, og følte i Halvblund sine Tanker tiltaages, mens hendes Hoved blev tungt og værkede svagt. Og hun nød sin egen Omtaagelse.
Ganske formløst tiltalte man hinanden, og man sang uvilkaarligt de Melodier med, som Musikken spillede. Det var i Skumringen. Mellem Træerne var Illuminationsblussene begyndt at tindre frem. Og fra Baadene ude paa Søen bares Sang af Menneskestemmer ind. Flyge havde sat sig paa en Bænk nede ved Søen.
Naar Mørket faldt paa, var der ingen, der blev inde i den dybe Slotsgaard, hvor Mikkel Thøgersen maaske spøgede. Jakob brød sig ikke om det, han blev der gærne hele Natten, hvis ingen hentede ham væk. En Aften i Skumringen saa Jakob et Dyr komme ind i Slotsgaarden gennem Porten, det var saa stort som et Hølæs og kunde lige knibe sig igennem. Der blev han den lille.
"Den ene begyndte en Vise at kvæde Saa faurt over alle Kvinder. Striden Strøm den stiltes derved, Som førre var vant at rinde." Det er løierligt nok, men der er Noget ved den naadige Frøken, som faaer mig til at tænke paa en Ellepige. Om hun seer nok saa venlig paa mig, er der ligegodt det i hendes Øine, som jeg ikke kan tyde. Det er ligesom at see ind i en Skov i Skumringen.
Han satte sig paany, men laengere fra hende og han sagde igen: -For det maa dog bryde los! Og de taug begge, i Skumringen. ... Idag gik de tause henad Vejen Tine saa rask, at hun naesten lob. -Saa skal vi ud, sagde Appel med et som i et Ryk. -Ja, svarte Tine blot: De skal jo det. -Og de siger, "de" kan ventes, sagde Appel, der gik langsomt og saa mod Jorden.
Dagens Ord