United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fra samme Dags Middag er Logbogen ikke ført, Skibet har drevet omkring uden Styreevne, og Mandskabet har næppe rigtig vidst, hvor det befandt sig; der var Regntykning nu og da. Samme Aften, lidt hen paa Mørkningen, maa Ulykken være kommen.
Disse Ryttere i fantastiske Uniformer, hvoraf vi saae nogle sprænge os forbi, var altsaa Paëz's Officerer og disse Fodgængere af alle Slags, der nu bleve hyppigere, hans midlertidige Undersaatter. Byen, som anmeldte sig ved en yderst slet Brolægning, var altsaa Caracas. Vi rullede ind i den i Mørkningen efter c. 6 Timers Kjørsel. Generalkonsul Stürup, der af den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr.
Hans Organ var meget smukt, han var uden Sammenligning den eleganteste Mand i Byen, og han var ikke pietistisk. Som sagt, Stella hørte ham en Gang om Maaneden. Egentlig var Indifferentisme alligevel det Høgske Hus' Religion, men Præsten kaldte det dog et godt, kristeligt Hjem og holdt meget af at føre lange Enetaler med Stella. Han kom om Eftermiddagen og blev til ud paa Mørkningen.
Han var efterhaanden atter bleven en hyppig Gæst i hendes Hjem. Ikke sjældent gik han derhen i Mørkningen for at faa sig en Passiar. Han havde vakt stor Deltagelse hos de to Damer for sit Arbejde for Velgørenheden, ja undertiden fulgte Anna med ham paa hans Undersøgelses-Ture.
Karl nikkede op til Ørsteds Statue, idet de gik forbi, og de lo igen. Ida var stadig et Skridt foran Karl nu, mens de gik gennem Gaden. -Der er god Tid, sagde Karl, der elskede "Mørkningen" i Gaderne. -Ja, men saa kan vi se dem komme, sagde Ida og hun blev ved at skynde sig. Men da de kom ned i Theatret og op i Pladslogen, var der ikke et Menneske i det hele Parket.
Hun tav igen, mens de hvide Hænder lyste over Tangenterne: -Men det er vel betænkt, at Lykke, det har ikke noget Flertal. -Ja, det er sært. Moderen hvilede Hovedet i sin Haand: -Nej, sagde hun, for der er kun én. Faderen gik gennem Stuen, gennem Mørkningen som en Skygge. -Skal I ikke ha'e Lys? sagde han. -Nu tænder vi, svarede Moderen. Og Tine tændte Lamperne.
Distriktslægen i Sønderborg sagde, at Røgen af Skolelærerens Buskvækst var ganske giftig. En Tandpineproces kunde godt tage en halv Eftertermiddag, lige til det blev Mørkning. I Mørkningen var der dejligt i Bryggerset. Den varme Damp fyldte det hele Rum, og Ilden under Kedlen lignede et stort rødt Øje. Pigerne bankede det vaskede Tøj med Træerne, saa det klang under Loftet.
Og det var, som skød hun noget fra sig med sine dejlige Hænder. -At De gider høre paa alt det, sagde Tine. -Jo, for de ser saa morsomme ud, sagde Moderen, og hun gjorde Pigerne efter. Hun kunde gøre hvert eneste Menneske efter, der kom i Huset. Men de fleste Dage blev hun under Mørkningen i Dagligstuen. Der sang hun.
Alle tre Søskende havde i Mørkningen været oppe paa Kirkegaarden ved Gravene. Nu sad de i Kabinettet, der endnu stod som i gamle Dage. Nina kunde ikke taale, der skulde forandres noget ved det Værelse, før de var rejst. De havde drukket Theen ved Bordet i Hjørnet "Moders Bord" og nu sad de alle tavse, mens de stegte Æbler snurrede i Kakkelovnen.
Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt mørkt nu, sagde hun og gik ind. I Stuen var der Skumring og lunt, naar man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede. Hun spillede aldrig uden i Mørkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smaasange, som hun spillede slæbende og langsomt, ganske med samme Foredrag, saa de alle kom til at ligne hinanden.