United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !


Høgs ydre Gudstjeneste tilfredsstillede tilfulde den offentlige Mening i Byen. Man forlangte ikke mere. Det var i alle Huse Konerne, som besørgede Gudsfrygten dér i Staden, som gik i Kirke, hørte Bibellæsninger og underviste i Religion i Asylet. Det var nu saadan en Skik dér, og man saá næsten aldrig Herrer i Kirken.

-Jeg ved ikke det er vist af Doktoren er han ikke Læge? -Jeg tror, han er Kemiker. -Naa, ja, det er sandt ... Det var noget om, at Kvinderne altid trængte til Religion. Jeg kunde tænke mig at man midt i hele denne Tomhed gjorde en Lidenskab til sin Religion. -Men hvad vil det egenlig sige at gjøre til sin Religion.

Naar han var gaaet, satte Stella sig til Klaveret og spillede. Altid nogle gamle tyske Romancer med sentimentale Themaer. Undertiden græd hun. "Præsten har været her," sagde saa Nina. Børnenes religiøse Opdragelse blev saa overladt til Skolen, men Stella holdt meget nøje Regnskab med, hvad Børnene fik i Religion.

Hos Linds var der ikke megen Tale om Gud, Om Søndagen gik gamle Lind i Kirke med sin Kone under Armen, og en Gang om Aaret gik de til Alters, Det var deres Gudsdyrkelse. Paa Thorsholm var der endnu mindre Religion. Om Søndagmorgen, naar Vinden bar til, kunde man høre Kirkeklokkerne fra Nørup, men ingen brød sig om deres Klemten.

De elsker den Religion, det Land, de Forældre, Søskende, Tanter og Kusiner, den Mad og de Digtere og det Væsen af det andet Køn, som man har vænnet dem til at dyrke. Andet falder dem slet ikke ind, med mindre da Maden er rent uspiselig og Digterne fuldkommen idiotiske og Væsenet af det andet Køn river Øjnene ud af Hovedet paa dem.

Vi se den halv barbariske Tids mærkelige Blanding af Religion og vild Overtro, af Gudsfrygt og verdslig Beregning, og i skarpt Lys vises det os, hvilken uhyre Rolle Frygten man kunde næsten sige Mørkerædslen spillede som Baggrund for hele Samtidens Tankeliv.

Da Grækerne fra deres eget Land kom ud paa Ægæerhavets Øer og videre til Lilleasien, fandt de der, navnlig paa Øen Delos og i Landskabet Lykien, en Gud, der dyrkedes i Huler og ansaas for Landets Herre. Ham optog de i deres egen Religion under Navn af Apollon. Denne ugræske Gud er naturligvis oprindeligt græskfjendtlig.

Hans Organ var meget smukt, han var uden Sammenligning den eleganteste Mand i Byen, og han var ikke pietistisk. Som sagt, Stella hørte ham en Gang om Maaneden. Egentlig var Indifferentisme alligevel det Høgske Hus' Religion, men Præsten kaldte det dog et godt, kristeligt Hjem og holdt meget af at føre lange Enetaler med Stella. Han kom om Eftermiddagen og blev til ud paa Mørkningen.

I nyere Folketro kastes undertiden en Spand Vand efter et Ligtog for at hindre, den døde gaar igen. III. De olympiske Guder. Der er to Hovedstrømninger i græsk Religion. Den ene er en ældgammel, folkelig , raa Retning, med Sten-, Træ- og Dyrefetisjisme, Magi, Menneskeofre og Tro paa Aander og Dæmoner.

Han har alle mulige ubestemte Idéer om den, men skønt det hører med til hans Religion at tro aldeles fast paa, at der findes saadant et Sted, er det svøbt i mer eller mindre uigennemtrængelige Skyer.