United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hos Linds var der ikke megen Tale om Gud, Om Søndagen gik gamle Lind i Kirke med sin Kone under Armen, og en Gang om Aaret gik de til Alters, Det var deres Gudsdyrkelse. Paa Thorsholm var der endnu mindre Religion. Om Søndagmorgen, naar Vinden bar til, kunde man høre Kirkeklokkerne fra Nørup, men ingen brød sig om deres Klemten.
Det var en Søndag Formiddag op under Jul. Der laa Sne over Byens Tage; og alt var øde og tomt ... Men saa faldt pludselig Kirkeklokkerne i, de hellige Porte sloges op, Menigheden fyldte Gaden, ønskede hinanden Velbekomme og ilede hjem til Middagsmaden. Nils Uldahl og gamle Fru Thora Seemann forlod Kirken Side om Side, Salmebøgerne havde de i Hænderne. Vil Fruen ikke tage min Arm? Det er lidt glat.
Her begyndte det rige Æventyr, Søen skulde bringe dem Ugen derefter endte det fattigt paa Fanøs hvide Strand. Og nu var Fanø klædt i Sorg, og al Travlhed forstummet, i den stilleste Stilhed hvilede det gamle Nordby og Kysten hele Øen rundt, bare Kirkeklokkerne ringede. Men ovre i det unge Esbjerg larmede Livet uanfægtet videre, som det jo skal.
Hun havde saa mange Bekymringer: -Der var ogsaa den Gustav, som skrev fra Amerika og han vilde hjem ... Men det var ikke saadan, nej, det var ikke saadan med den Thønnichsen.... Jomfru Thøgersen havde mange Sorger af sin Familie. Kirkeklokkerne begyndte at ringe til Begravelse, og Jomfruen kom op af Stolen: -Jøsses, Jøsses ... och jeg skal strø Sand.
En Rosenbusk pranger med røde Hyben, og Slaaenbuskene blaaner af Bær ... Aftenvinden blæser koldt over Markerne. Vi kommer forbi Isak. Han ser os ikke. Hans Blik er langt borte. Herre dit Rige er ikke dette Liv ... Vi gaar hurtigt nedover. Under os ligger Byen. Kirkeklokkerne ringer Solen ned. Andre svarer langt bag os. Lis knuger sin Arm fast om min. Da vi er kommet ned i Dalen, ser vi opover.