United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men han kunde ikke falde i Søvn; laa og stirrede med vidtaabne Øjne ud i Rummet: Nu havde han altsaa for første Gang i sit Liv udført en virkelig »Bedrift«. Han var ligefrem stolt deraf og følte sig halvvejs som en Banebryder; tænkte endogsaa et Øjeblik paa at notere Begivenheden ned og gemme Papiret hen, saa at Efterverdenen kunde faa at vide, at han, Isidor Seemann af Slægten Uldahl, trods alt, havde været forud for sine Samtidige.
Ja, nikkede han man skal fodre sine Karusser og gøre sin Whisky stærkere, lille Reseda ... og saa lade Vorherre husere med Resten ...! Saaledes talede i den skønne Midsommernat Hr. candidatus juris Isidor Severin Seemann, Herredsfuldmægtig for Havslunde og Søby Herreder ... Paa Havslundegaard. Ejheller den lille Sofie Uldahl kunde sove.
Det var en Søndag Formiddag op under Jul. Der laa Sne over Byens Tage; og alt var øde og tomt ... Men saa faldt pludselig Kirkeklokkerne i, de hellige Porte sloges op, Menigheden fyldte Gaden, ønskede hinanden Velbekomme og ilede hjem til Middagsmaden. Nils Uldahl og gamle Fru Thora Seemann forlod Kirken Side om Side, Salmebøgerne havde de i Hænderne. Vil Fruen ikke tage min Arm? Det er lidt glat.
Ja, Du har nu altid haft let til Vandet, Mor! sagde gamle Seemann Men det er nu din Fornøjelse. Og Fruen lo og greb ham om begge Skuldre og rystede eftertrykkeligt til: Du er en rigtig Træpind, Far! Hvad siger Du, Mor? Hr. Seemann nød foruden sit ligelige Gemyt ogsaa Lykken af med Aarene at være bleven betydelig tunghør. Jeg siger, at Du er en rigtig Træpind!
Der ser man Guds Finger! lød det fra Rottbøl. Men Lurvadt spurgte: Jamen, Ingwersen, hvordan er saa Isidor kommen til at hedde Seemann da, naar hans Far hed Jakobæussen og var Tegnelærer? Fordi Etatsraaden skikkede Drengen væk fra Egesborg og lod ham adomptere af Proprietær Seemann ovre paa Fyn, der var gift med en langt ude Kusine til Etatsraaden! forklarede Ingwersen og halede Sove-Hoserne paa.
Og nu tog hun Drengen med hjem i sin Seng for at trøste og varme ham ... Fru Karen Uldahl fra Kragholm var paa Julebesøg i Villa Seemann og sad i Dagligstuen og knasede Makroner i sig og drak Madeira. Fru Rositta stod i Profil foran Vinduet og satte Traad i sin Synaal. Men sødeste lille Pige, sagde Fru Karen overrasket Du er jo med Barn!
Det var egentlig Isidor Seemann, der skulde have fungeret som Udraaber, men han havde overladt Sviren til anden Fuldmægtig: Tre Kroner og femoghalvfjerds! skreg denne Stedfortræder muntert frem over Hovederne paa Forsamlingen Tre Kroner og femoghalvfjerds! ... Ingen bedre? Ingen bedre? ... Det er en ganske dejlig Overfrakke!
Indtil han pludselig træt og haabløst løftede sine Øjne op mod hende og sagde som i et Skrig: Dét nytter ikke! Det nytter ikke! Menneskene bôr for langt fra hverandre! Lørdagen den fjerde Maj døde Jens Oluf Rasmussen. Og samme Dag fødtes i Villa Seemann det ventede Barn ... Det havde været en vanskelig Fødsel.
Forholdene paa Havslunde var foreløbig blevet ordnet saaledes, at Kreditforeningen skulde administrere Gaarden med Forvalter Larsen som Bestyrer; medens Familien Uldahl skulde blive boende i Hovedfløjen og have udbetalt en mindre aarlig Appanage ... Samme Dag denne Ordning var truffet, og Isidor Seemann var taget hjem, sad om Aftenen efter Tetid Fru Line og hendes Døtre inde i Dagligstuen.
Fru Line var bleven mere og mere indesluttet og faamælt siden sin Yndlingsdatters saa sørgelige Død. Ikke engang Kortene ydede hende længere nogen Trøst. Hun havde læst Frøken Sofies Dagbog, førend hun overleverede den til Isidor Seemann; og denne Læsning havde røvet hende hendes vante Ro.
Dagens Ord