Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Maa vi spise Appelsinerne? spurgte Jørgen. Nej, gem dem; nu skal vi hjem ... Og gaa saa ind og sig Farvel til Bedstefar. Gamle Seemann sad fordybet i sin Avis. Han hverken saa eller hørte Børnene. Og de stod der endnu tavse og velopdragne foran ham, da Faderen kom ind i Dagligstuen: Har I sagt Farvel? Bedstefar læser, sagde Povl. Og saa maa vi ikke forstyrre, sagde Jørgen ...
Fru Seemann tørrede hurtig Øjnene og pudsede Næse: Der er Far! sagde hun Han maa ikke se, at jeg har grædt; det er Synd for ham ...! og hun begyndte umotiveret at le og snakke op Nu skal Du se, Isidor, nu har jeg fundet de Billeder frem, vi talte om igaar ...!
Naa, er hun det, min Pige? nikkede gamle Seemann og ledte sine Briller frem. Isidor havde rejst sig, og Børnene kom nysgerrige løbende. Hvad vil De her nu igen, Johanne? spurgte Herredsfuldmægtigen haardt Jeg har jo sagt Dem, at De skal faa Bud, naar Sagen er ordnet. Johanne var standset, da hun saa de mange Mennesker: Det var de Penge ... mumlede hun.
Sikke dog Navne paa Karusser , lille Povl! sagde den gamle Frue uvillig. Det er ikke Karusser, det er Delfiner , sagde Drengen Det si'er Far sæl; og det er ham, der har givet dem Navne ... Og den dér rene, pæne dér hedder »den ubesmittede Undfangelse«. Hva' gør 'en ...! Hvornaar skal hun, Mona, begraves? spurgte pludselig gamle Seemann, der var faldet i Tanker.
Naa, siger Du det ... Ja, det er der jo nogen , der skal være ... De Gamle havde stadig Sønnens Ungkarleværelse staaende i urørt Stand. Om Vinteren endogsaa opvarmet. Og hver Dag, naar »Fuldmægtigen« gik fra sit Kontor, besøgte han dem. Han og Fruen sad da gerne i en Hjørnesofa inde i »Værelset« og »talte gammelt«. Fader Seemann derimod deltog sjælden i Samtalerne.
Senere paa Natten, da Isidor Seemann igen laa og halvsov paa Sofaen i Dagligstuen, drømte han, at han vandrede rastløs om ude i sin Have. Frem og tilbage gik han, rundt ad Gange og over Plæner. Han vilde bort, flygte, han vidste ikke for hvad.
Og havde haft Onkel Joachims Elfenbensstok! mumlede Frantz Ja, den Historie kender vi! Isidor Seemann, der stadig forholdt sig tavs, stjal sig til igen at betragte sine Slægtninges Ansigter: Nils's, der før under Søvnen havde set slapt og træt, næsten forpint ud, var nu, da han var vaagen og i Aande, livligt nok; og de store, vandblaa, upaalidelige Øjne lyste ondt.
Jeg i lige Maade Deres Mand. Tak! ... Ja, saa paa Tirsdag? Paa Tirsdag, ja! ... Farvel, kære Fru Seemann, og Tak for i Dag. Farvel, farvel, kære Hr. Uldahl! Og Gud velsigne Dem en Gang til for det, vi er for hinanden!
Hvilket maaske ogsaa kunde være tilstrækkeligt ... Den lille Isidor var under alle disse Begivenheder bleven adopteret af Seemann og voksede op paa den stille og fredelige fynske Gaard. Da han blev Student og skulde læse videre i Hovedstaden, solgte Plejeforældrene Gaarden og fulgte med ham; saa uundværlig var han bleven dem.
Dagens Ord
Andre Ser